Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

180 dens egen Fordeel; men paa den anden Side vare Kongerne altfor skinsyge til at taale det mindste af LaUgene og Cor- porationerne, der knnde ligne Overgreb. Kongemagten havde bestandigt det samme Maal for Die og den forfulgte det stadigt; den vilde Deere Herre i Huset og ikke taale nogen Myndighed ved Siden af sig. Carl IX forfulgte Smigenes Misbrug, men rørte ikke ved deres Monopol. Henrik III gik et Skridt videre og angreb deres Selvstcendighed og Monopol. 1581 ndgik der en Ordanans, som omordnede de næringsdrivende Klassers Organisation og ssgte at til- vejebringe mere Eensartethed i det hele Laugsvcesen. Denne Ordonans satte sig fire Hovedformaal. Alle Rigets Næ- ringsdrivende skulde indordnes i Laug; det var det fyrste. Det andet tilsigtede, at gjpre Lcmgene mindre exclusive ved at lette Adgangen til dem. Det tredie Hovedformaal gik ud paa, at indskrænke Lcmgsbestyrelsernes Misbrug ved at stille Laugene under Kongemagtens Umiddelbare Tilsyn; og det fjerde, men neppe mindst vigtige, skulde sikkre Regjeringen en fast Indtægt af RceringsbrUgene. Der fandtes i Frankrig mange Smaabyer, som aldrig havde kjendt noget til Laugstvang, ligesom der i de store Byer fandtes en Deel Haandteringer, som ikke vare ind- ordnede i Laug. Fra nu af skulde alle Haandværkere i enhver By danne Lang og aflægge Mesterskabseden for Dvrigheden. Alle disse nye Laug flulde have deres Larrgs- artikler og deres Bestyrelse, og Ingen kunde optages som Mester i dem, Uden efter at have gjort Mesterstykke eller at have kjsbt Mesterpatent af Kongen. Hvor, som i Flækkerne og Smaabyerne, de Næringsdrivende af en eller anden Haandtering vare for faa til at danne et Saug, flulde de slutte sig sammen med andre lignellde Haandteringer og tilsammen med dem banne et Laug. Hidtil havde de en- kelte Byers Laug staaet fjendtligt overfor hinanden, saa at en Mester, ved at fraflytte sin Kommune, mistede alle sine