Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

181 Laugsrettigheder. For Fremtiden blev nu Reglen den, at Enhver, som paa lovlig Maade havde erhvervet sig Mester- stab i et vist Amt (bailliage), kunde udsve sin Haandtering i hvilkensomhelst af Amtets Byer eller Flækker han vilde. Havde en Mand erhvervet sig Mesterflab i en By, hvor et Parlament havde Sæde, kunde han ildyve sin Haandtering paa ethvert Sted i ParlamerUskredsen. Paris alene dannede med sine Forstæder en Undtagelse. Ingen fremmed Mester kande lledscette sig der, medens enhver Parisermester kunde nedsætte sig, hvorsomhelst i Kongeriget han vilde. Hvor forstjellig var ikke denne Bestemmelse, fra hvad Johan den Gode fastsatte! Johan, der vilde sprænge det hele Laugs- vcesen, tillod Enhver, der vilde, at nedsætte sig i Paris. — En anden Bestemmelse i Ordonansen af 1581 tillod en Mand at vcere Mester i to beslægtede Haandteringer, naar han havde gjort Mesterstykke i begge. — Alle de tidligere Forbud imod Broderskabernes og Laugenes Misbrug og imod Gilder bleoe paany indflcerpede i famme Ordonans. — Hvad Mesterstykket angik, da maatte det ikke i nogen Haandtering kræve mere end tre Maaneders Arbeide, og Laugsbefchrelsm havde at bestenlme Mesterstykkets Gjenstand i Løbet af otte Dage, efter at Svendens Begjcering om at stilles ti! Prsve var Wommen. Laugsbestyrelsen eller Ol- dernlcendene skulde bedpmme Prøven. Kasserede de Mester- stykket, skrrlde dette Underkastes en utj Bedpmrnelse af et vist Antal Mestre, der valgtes af den kongelige Dommer. Kasserede ogsaa disse Mesterstykket, nedsattes en tredie Be- dpmmelsescolnmission. Aspiranten kUnde ikke afvises Uden at alle tre Bedsmmelseskomnnssioner vare enige i at kassere Mesterstykket; i modsat Fald skulde han optages som Mester. Ordonansen indeholdt en heel Deel andre Bestemmelser, af hvilke nogle skulde tjene til at lette Adgangen for fattige Svende, især ved at formindske Udgifterne ved deres Op- tagelse i Lauget. Man kan jo ikke andet end bifalde disse