Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

182 Bestemmelser, men — Ordonansen af 1581 blev ligesaa lidt overholdt som dens Forgænger. Naar undtages, at nogle Haandteringer bleve nydte til at danne Laug og be- tale de hermed forbUndne Afgifter til Kronen, bleve Ordonansens Bestemmelser ikke overholdte. Lailgene vare altfor vel vante til at beraabe sig paa deres ældgamle Privilegier og trodse Kronen, til at de under LigUens Anarchie flulde bpie sig for en Lov, der gik deres Fordeel saa nær. De følte altfor vel, at de stode overfor en af- mcegtig Regjermg. Renaissancens Herlighed gik til Grunde Under Liguens Anarchie. Borgerkrigene tilfpiede Zndnstrien, der havde taget saa stærkt et Opsving under Frants I og Henrik II, et dødeligt Saar. Catholske og protestantiske Hære gjennem- krydsede Landet fra Ende til anden og rpvede og plyndrede i Byer og Landsbyer, hvor de kom frem; det var derfor ikke til at Undre sig over, at BUtikker og Værksteder lukkedes og at Mestre og Svende i stort Tal bleve arbsidslyse, medens Tiggerne tiltoge ganske forfærdeligt i Antal. Alene i Amiens vare 5 til 6000 Arbeidere blevne nydte til at gribe til Bettelstaven. Saaledes var Tilstanden i Frankrig, da Paris aabnede sine Porte for Henrik IV. Men Folket var dog nu bleven saa træt af al denne Ufred, at det villigere end nogensinde fpr underkastede sig den kongelige Villie, og at Kongen blev istand til at udfore, hvad hans Forgængere forgjceves havde forssgt. Notablerne, som vare samlede i Nonen, klagede over Forstyrrelsen og Forvirringen i al industriel Virksomhed, og allerede 1597 ndgik et Edikt, som i Eet og Alt bekræftede Ordonansen af 1581. Det gik endog et Skridt videre og medindbefattede de Handlende, som vare blevne uberørte af sidstnævnte Ordonans. Købmændenes eller Kræmmernes Konge (le roi des merciers), en Værdighed og Bestilling, som Frants I havde afskaffet, men som atter var kommen