Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

9 Giftede en Arbeider sig med en fri Pige eller en Bondes Datter, blev hun og hendes Børn indlemmede blandt Statens Arbejdere. Børnene af en Arbejders Datter maatte, hvilken saa Faderens Stilling havde været, altid forblive ved Stats- vcerkstedet. For at bøde herpaa, blev det forbudt Arbejderne i Mpntvcerkstederne og deres Dpttre at tage sig Wgtefceller udenfor Fabrikken. Og dette Slaveri eller Livegenstab endte før ft med Livet. Kun den Arbeider, der i to Aar havde bestyret Fa- brikken som Forstander, havde Ret til at forlade den og var saa for sit vorige Liv fri for alt offentligt Arbeide. Ja, kunde en Arbeider formane en anden Maild til met) hele sin Fa- milie at indtage hans Plads i Fabrikken, blev han selv fri; men denne Betingelse var jo vanskelig, for ikke at sige umulig at opfylde. Allerede i Repnblikens Fid havde Rom et Uhyre Prole- tariat, hvis gode Luile det fremfor Alt kom an paa at sikkre sig. At holde denne Masse i Ro var ikke nogen let Sag, da det mindste Tegn til kominende Dyrtid satte den i en urolig Bevægelse, der let gik over til Opløb og ©prør. Da man nu engang havde begyndt at ssrge for Byens For- syning med Fødemidler, maatte man fortsætte dermed. Saa oste det Offentlige blander sig i den Slags Foreta- gender, Immner det den private Foretagelsesaand, som til- sidst trækker sig heelt tilbage derfra. I Førstningen uddeelte man ikkUn Korn, men fenere maatte man ogsaa forsyne de fattige Borgere med Olie, Flæsk og Kjsd; Aurelian tænkte endogsaa p'aa at uddele Min imellem dem. Den fattige Be- folkning fik det enten heelt som Gave, eller dog til en meget nedsat Priis. De tre korporationer, hvem denne Roms For- syning paahvilede, vare Skippernes, Slagternes og Bager- nes; thi Kornet blev nu ikke længere uddeelt som saadant, men som Brsd. Det er disse tre Corporationer, som danne den anden Klasse eller Hovedafdeling cif de romerske