Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

243 Havne- og Torveembedsmænd, var aldrig bleven dem Ud- betalt, og da de derfor fremkom med Fordringer paa Stats- kassen, vendte hele Sværmen af disse Embedsmcmd tilbage til Havne og Torve, og fordyrede derved Kornet betydeligt. Deres Antal var ikke mindre end 3197. Gik Regjeringen i sin idelige Pengenød frem med Egoisme, gave Sangene den i faa Henseende ikke noget efter. Der var Laug, som erhvervede sig kongeligt Forbud imod at optage nye Mestre og Lærlinge i 40 Aar. Andre LaUg forbyde Mestrene at holde mere end een Svend og at ar- beide ved Lys. De fleste LaUg begrændsede Mestrenes Antal langt mere end i Middelalderen. I Montpellier maatte der ikke være mere eild tolv Gnldsmede, i Toulon ikkun syv. Dsde en Mester, blev hans Plads udfyldt af en Mestersøn eller den ældste Svend i Langet, dog saaledes, at af hver tre ledige Mesterskaber skulde de to tilfalde Mesterssnner, medens kun den ene tilfaldt en Svend. Z denne Periode ligesom i de tidligere charakteriserede LaUgene sig ved gjensidig Skinsyge og Had til alt Nyt. En Farver ved Navn Bebel havde opfllndet en ny blaa Farve, som vandt Publicums Bifald. Uagtet han havde erhvervet sig kongelig Bevillirlg til at anvende sin Opfindelse og at modtage Tpier til Farvning fra Provindserne, ind- fandt Farverlangets Oldermand sig en Dag hos ham og forseglede alle hans Kar. Politiet gav Sauget Ret, og det var kUN ved Statsraadets Befaling, at Beflaget blev hævet og Seglene fjernede; men inden dette skete, var der hengaaet fire Maaneder og alle Stykkerne vare selvfølgelig fordærvede. En Hattemager i Paris ved Navn Leprevost havde gjort gode Forretninger ved at blande Silke i Ulden, hvorved Hattene fik et langt snmkkere Udseende end de Ublandede Filthatte. Langem forhyrede da i sin Misundelse hans Skatter fra 90 til 2,171 Livres. Leprevost klagede og Dommeren nedsatte Skatten til 722 Livres, hvilket dog var 16*