Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

244 meget for hpit, da den Hattemager, der kom nærmest ester ham, kmr betalte 300 Livres. For at flippe for dette Ty- ranni, kjybte Leprevost sig et Patent som kongelig Hattemager. Hans Lairgsbrydre hevnede sig ved ikke at benytte nogen Svend, som havde arbejdet hos ham. Uagtet Lcmgets Ol- dermænd ikke havde Tilladelse til at undersyge hans Ma- gaziner Uden at være ledsagede af den kongelige Fogeds Be- tjente, indfandt de sig dog tre Gange i et Aar og con- fisterede en heel Deel Hatte; ved et Bespg mledtoge de 49 Hatte som Beviis og nedirampede 3171. Efter at have kæmpet i fire Aar, gave Domstolene ham Ret til at fort- scette Bedriften; men Skadeserstatning fik han ikke. Saa ofte det ikke korn i Strid med dens Pengeinteresser var Regjeringen villig nok til at vise sig liberal. Tiltrods for Ordonansen af 1581 vedbleve Langene i den ene By at vægre sig ved at modtage og optage Mestre, som kom fra andre Byer, der hsrte til samme Parlamenbskreds. Re- gjeringen lod da 1755 udgaae en Ordonans, som aabnede alle Rigets Byer med Undtagelse af Paris, Lyon, Rollen og Lille, for enhver Haandvcerksmefter, der godtgjorde, at han havde været Læredreng og Svend; men Laugenes trodsige Modstand formindskede i hpi Grad de gode Virkninger af denne Lov. — Ved flere Lejligheder forenedes ogsaa beslæg- tede Laug til eet Lang for derved at forhindre de idelige Trætter imellem dem; men man gik langtfra vidt nok i denne Retning. Med Hensyn til Fabrikerne vedblev man at følge det Colbertste System, som jo gik ud paa at stptte dem ved Hjælp af Monopoler. Der oprettedes flere nye Fabriker, af hvilke den mærkeligste var Porcelainsfabrikken i Vincennes, fom 1748 flyttedes til Sevres. De gamle Monopoler bleve stadigt fornyede, nagtet Fabriker, som vare anlagte af Col- bert, for længe siden moatte have faßet Kræfter til at