Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

245 bestaae i ConcUrrencen. Z modsat Fald burbe de være nedlagte. Uagtet Arbeidsreglementernes Uheldige Virkninger laae klart for Dagen, vedblev man dog at fortsætte med dem. Trods alle de idelige Forandringer og Tillæg kunde disse Reglementer dog aldrig følge med Haandvcerkerens Opfind- somhed eller Publicums Luner. Saa snart Moden havde anerkjendt en ny Tilvirkningsmaade, maatte man enten sor- følge denne eller forandre Reglementet. Utallige Stemp- linger og Mærker og haarde Byder og Straffe vare dog ikke istand til at skaffe Reglementerne Lydighed. Jernkarter, som havde begyndt at aflyse de hidtil brugte Tidsler, blevs forbudte. Det blev ogsaa forbudt at blande forskjellige Sorter Uld i samme Stykke Tsi, at forfærdige andre Slags Mnnkehætter end netop de to Slags, som Reglementerne foreskreve, og sanledes i det Uendelige. Det er derfor Lan- gen es og Reglementernes Skyld, naar det attende Aarhun- drede er saa fattigt paa Opfindelser. Det kostede ganfle Uhyre Anstrengelser at faae Tilladelse til at forhandle valsede Blyplader istedetfor de smeltede, som Blytcekkerne hidtil ene havde benyttet. To Academier, Parlamentet, Ministrene og den engelske Ambassader fik med Sagen at giøre; men den nye Tilvirkningsmaade vilde dog neppe være bleven tilladt i Frankrig, dersom Opfinderen ikke havde funnet beraabe sig paa dens trediveaarige Anerkjendelse i England. De mange Stempler og Plomber, man forlangte, kræ- vede en egen Lovgivning. Det var ikke ubilligt at forlange, at enhver Mester eller Fabrikant satte sit Stempel paa et- hvert Stykke, han leverede. Mm ved at forlange, at ogsaa Sauget skulde scette sit Stempel paa Stykket, satte man Oldermændene istand til at fortrædige Fabrikanten ved at forhale Stemplillgen i længere Tid. Den kongelige Con- trolør skulde ogsaa sætte sit Stempel paa Stykket, men da der ikke i enhver By var et Controlkontor, blev det befalet.