Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

246 at Fabrikater fra Byer, hvori intet saadant Contor fandtes, skulde stemples i den fprste By, de førtes igjennem og som havde et saadant Contor. Fragtmanden maatte da aflæsse sin Vogn, og Fabrikaterne bleve nnderspgte af Folk, som ofte vare Ubekjendte med vedkommende Egns Lilvirkningsmaade og maaflee confisierede Varerne, Uden at den fraværende Fabrikant kUnde forklare eller forsvare sig. Denne Bestemmelse maatte man imidlertid ophæve efter to Aars Forløb; den var altfor utaalelig. Men i alle Byer, hvor der var Controls, skulde han stemple de der fabrikerede Töter. Z fine Bestræbelser for at forhindre Forfalskninger, forvexlede Regjeringen stedse to Ting, den virkelig Forfalsk- ning og de Forarldringer, der foretoges med Kjsberens Billigelse og i Reglen efter hans Lnste. — De var i sin Orden, at Papirsabrikanten satte sit Mærke paa hvert Riis Papir og tillige angav Vægten af Papiret; mer det var urimeligt at forlange af ham, at han flulde forøce Tykkelsen og Vægten af Papiret hver Gang han, for at ^tilfredsstille en Kunde, leverede Papiret i ftørre Format, naar ovenikjvbet Kunden ikke vilde have Papiret sværere, men blot (tørre. Alligevel blev alt Sligt betragtet som Forfalskning. Sagen var, at Regjeringen altid var paa Zagt efter Forfalskere, og i sin Stræben efter at umuliggjvre Forfalskninger var tilbpielig til at fordømme som saadanne selv det uskyldigste Forssg paa at vinde Krmder. Det var saaledes Kjsbrnændene strengt forbubt ved deres Dyr at uddele ProspectUs til de Forbigaaende; man maatte, hed det sig, ikke benytte noget Middel til at overrafle Kjoberne. Fplgen blev, at de Zn- dustridrivende stadigt søgte at unddrage sig Reglementernes Bvd, hvad ogsaa ofte lykkedes dem. De kom netop ved alle disse byrdefUlde Indskrænkninger og Regler i Vane med at forsalste. De samme Papirfabrikanter, som det var for- budt ut give deres Papir et nyt Format uden tillige at forandre dets Tykkelse, expederede til Udlandet Papir, hvoraf