Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

14 ftorer, men det man da Heller ikke glemmes, at disse i Re- pnblikens Tid saa betydningsfulde Betegnelser Under Kejser- dømmet sammenlignelsesviis fun havde Navneværdi. Des- ilden skulde ethvert Collegiuin have en lovkyndig Forretnings- mand, som modte for det i Retten, naar det gjordes for- nødent. Under Bestyrelsen stode igjen Kassereren, Secre- tairen og Netsskriveren, samt desuden Centurionerne, der synes at have forestaaet de Underafdelinger, hvori Collegiet var deelt. Collegierne, der som bemærket ofte vare ©runfe eiere, besadde natUrligviis ogsaa ofte Slaver til deres Betjening og ^ordens Dyrkning og kunde selvfølgelig ogsaa som enhver ailden Slaveeier frigive fine Slaver. — Forriden sine egent- lige Embedsmcend, valgte Collegiet sig en Beskytter eller Patron, der nmatte være rig nok til at være gavmild og mægtig nok til virkelig at kunne beskytte det. Efter at Alexander Leverus paany havde grundlagt og • ordnet Collegierne, fik denne Patron Navn af Forsvarer, og maatte han som saadan varetage Collegiets Rettigheder og Privilegier ligeoverfor Byens øvrighedspersoner. Bien fyrst og freinmest verltede man dog af Patronen, at han rigeligt betænkte Collegiet med Fester, Lege og Gaver. Undertiden fandt Collegiet ogsaa sin Regning ved at have flere Patroner. Heller ikkeWpar det ganske Ualmindeligt, at sanltlige en Byes Collegier forilden deres særlige Patroner tillige i Fællesflab valgte sig en Patron. De Tjenester og rige Gaver, som Collegierne modtoge af deres Patroner, lønnede de med Hædersbeviser af forskjellig Art. Byen Stimes oprejste saaledes et Gravmæle for Collegiernes fælles Patron, Air- relius Niger. _ ’ , iheit med alt dette vedbleve de Næringsdrivende at indtage en meget underordnet, for ikke at sige rillgeagtet Plads i det romerffe Samfund. De bleve endogsaa agtede ringere end Bønderne, hvis man ellers tøv benævne de smaa LandbrUgere i Romerriget saaledes. Det er allerede omtalt.