Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

15 at det ikke stod den enkelte Haandvcerker frit for at forlade sit Collegium; tvertimod, hprte han fyrst til et saadant Collegium, kllnde han aldrig forlade det. Forssgte han ved Flugt at Unddrage sig, var enhver øvrighedsperson forpligtet til at anholde ham og bringe ham tilbage til Collegiet. Imidlertid maa man ikke troe, at alle Collegier eller alle £> a a il b tering er vare lige ringeagtede. De Haandteringer, ved hvilke der kunde vindes store FormUer, stode naturligviis i en ganske anden Anseelse end de Haandteringer, som knap skjcenkede dem, der dreve dem, det daglige Bryd. Blalldt de saaledes ineest Ansete vare Skipperne, Viinhandlerne og andre Kjsbmcend, der dreve Handel i det ^store. Saaledes soul Alexander Severus havde organiseret Collegierne, holdt de sig i alle Rigels Provindser, saa længe Riget bestod. Ogsaa i Gallien, hvis Indujtri i saa kort Tid naaede et saa hvil Standpunkt, vare saa godt som alle Haandteringer organiserede i Collegier og Lang, soln da overhovedet i Romerriget enhver Borger havde sin faste Plads, -som han ikke knude forlade ester eget Tykke. — Seine, Loire, Saone, Rhone og Durance havde hver fit Skipper- lang. Blandt de andre store Collegier i Gallien maa nævnes Vinhandlernes, Smedenes og Tsmrenes. Z Romerriget tiltoge Skatterne i sammeMjJrad, som Skatteevnen aftog, navnlig gjcelder dette om Tiden under Keiserdsmmet. Naturligviis maatte ogsaa Haandvcerkerne bære deres Deel, og da Alexander Severus reorgailiserede Collegierile, glemte han ingenlunde at beskatte dem, og de fenere Keisere fulgte hans Exempel, idet de tillige medtoge flere Nceringsbrrig, som tidligere vare sorbigaaede. Da Un- der Constantin endogsaa Pengelaanerne, de offentlige Fruen- timmer og Tiggerne bleve beskattede, tør det vel nok antages, at tilsidst alle Næringsbrug vare medtagne. Denne Nce- riugsskat, som først kaldtes Handelsgnldet (aurum negotiorum) senere det femaarige Guld (aurum lustrale) eller Chrysargyron,