Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

248 paa fra ICO til 300 Livres. Traf Landeveispolitiet ham Uden en saadan flriftlig Asfled-gelse, skulde det med Magt syre ham tilbage til den Mester, han havde forladt. Me- steren skUlde have forseet sig grovi imod Svenden, inden denne kunde forlade ham, og selv naar det var Tilfældet, kUnde han dog ikke drage bort Uden en flriftlig Tilladelse sea Stedets Dvrighed, men denne turde ikke meddele en saadan, før Svenden havde fuldendt sit begyndte Arbeide og tilbagebetalt, hvad Mesteren maatte have forstrakt ham med. Det kunde nu altsammen vcere meget rigtigt og godt, naar man paa samme Tid havde stræbt at sikkre Svenden imod Overgreb og Uret fra Mesterens Side; men derpaa tænkte man ikke. Den Svage stod Ubeskyttet imob den Stærke. Ludvig XVdes Regjering var i hsieste Grad fattig paa originale og gode Love. Hvad der Udkom, var ikkun slette Opkog paa Colberts Foranstaltninger. Man kan kun anføre een god og retfærdig Bestemmelse fra denne Tid, nemlig den Lov, der tillod alle Landboere at spinde og at drive Væveri, naar der ikke i Commnnen var noget Vceverlaug. Det var en Ret, som Byerne hidtil stedse havde formeent dem. Det attende AarhUndrede rpbede mere Originalitet i sin Kunst end i sin indUstrielle Lovgivning. Det Stor- artede i det syttende Aarhundredes Stiil forsvandt tillige- med Ludvig XlVdes majestætiske Pragt. Baade Rationen og Hoffet var træt af den pompsse Etiquette, og alle- rede inden Kongens Dyd havde der reist sig en tavs Opposition, der havde sin Støtte i HertUgen i Orleans, som tilligenled sine Venner indførte en Letfærdighed i Tale og Sæder, der stod i ftrigende Modsætning til den rigorose Tone i Versailles. Da Hertugen efter Kongens Dyd var