Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

249 bleven Landets Regent, brød Omvæltningen lys. De saa- kaldte Roues gave Tonen an, og Boudoirene aflyste de store Sale. Det hele Liv tog Farve af den Tone, der herskede i disse Boudoirs. Z Bygningernes Indre foretrak man nu det Behagelige og Hyggelige for bet Storartede. De store Sale maatte vige Pladsen for de smaa Kabinetter med deres skjulte Trapper, og det private Livs Beqvemmeligheder aflyste den storartede Pragt. De malede Lofter med fremspringende Bjælker fik nu et hvidt Gibsdcekke, der smpkkedes med Nosen- gnirlander og forgyldte Zirater. De store Kaminer med Basrelief ovenover aflsstes af smaa Kaminer med Speile. Zo mindre Værelserne bleve, desto større Rolle kom Speilene tit at spille; Værelserne kom derved tik at see større ub, end de virkeligt vare. Den hele Decoration fik noget Lunefuldt, Snoet og Phantastiskt, men var langtfra uben en vis Ånde. Den rette Linie syntes at være banlyst. Denne Stiil, den saakaldte Rococo, holdt sig unher hele Ludvig XVdes Re- gjeringstid. Z den anden Halvdeel reiste der sig dog en Reaction, der søgte at føre Smagen tilbage til Antiken. Concordiapladsens Colonader og Palais Royals ©alerter skrive sig fra denne Reaction. Men i Bygningernes Indre vedblev Rococostilen at holde sig saa længe Ludvig XV levede. Under Lndvig XVI derimod var det Hyrdelivet og det engelske Haveanlæg, som tiltalte Hoffet meest. Med ScnlptUren foregaaer en tilsvarende Forandring. Z sine Frembringelser er den co.quet og noget maniereret, og den udmærker sig mere ved Ånde end Krast. Den ud- arter imidlertid mere og mere, inbtil den atter senere hen ved alvorligere StUdier nærmer sig den simple og sande Fremstilling, som aabenbarer sig f. Ex. i Marschalen af Sachsens Mausolelrm. Det gaaer paa en lignende Maade med Maleriet. Til de smaa Kabinetter hyre smaa Malerier, og man hyrer næsten