Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

251 og en treble stod ledig. Der var i det Hele 28 saadanne Lejligheder. — Blandt Malerne fandtes Grmze og Vernet. Silkevæverierne Udmærkede sig ved deres smakke Monstre og harmonifle Farver; men de lede et stort Afbræk, da Madame PompadvUr bragte farvede Sirtser i Mode baade til Damedragter og til Værelsers og Møblers Udstyring og Betræk. De antoges dog at indbringe Frankrig 125 Mil- lioner. Guldsmedene, som vel ogsaa arbejdede betydeligt for Udlandet, forbrugte for ti Millioner Guld og Splv. Knip- linger og Possementmagerarbeide antoges at indbringe ti Millioner hver; men man maa være vaersom med at fæste Lid til disse Tal. Speilfabrikationen, som endnu i det sextende Aarhnndrede var Ukjendt i Frankrig, havde hævet sig til en betydelig Hvide; og havde den ikke været beflyttet af et Monopol, vilde den vistnok have taget et endnu stær- kere Opsving. HovedindUstrien vedblev dog Væveriet at være. Hvad de finere Lærreder angik, havde Frankrig en farlig Con- current i Holland, som ogsaa forsynede Frankrig med de grovere Klcedesocter. Frankrig kunde derimod staae sig, hvad grovt Lærred og fiint Klæde angik. Linnedvæveriet indbragte 200 Millioner, og Klædefabrikationen 100 Mil- lioner. At Papirfabrikerne toge et saa stærkt Opsving skyldes især dets ftørre Anvendelse til Bpger og til Tapeter. — GlaspUsterierne og Fajancefabrikerne virkede ined Held, indtil Eden Traktaten aabnede de franske Havne for Eng- lands Indførsel af Glas og Fajance, der kllnde sælges billigere, forbi man i England anvendte Kril i disse Fa- briker. Z Frankrig raffinerede man paa den Tid for 30 Millioner Slikker. — Marseille solgie for 18 Millioner Scebe. — Frankrigs Isenkram var meget spgt, uagtet det franste Staal ingcnlunbe krmde maale sig med det engelske.