Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

252 Der antoges paa den gib at være 600 Smelteovne i Frank- rig, som aarlig leverede 196 Millioner Pund Jern. Kaster man Blikket tilbage og sammenligner In- dustrien paa Philip den Smukkes Tid med det attende Aarhundredes Industri, iagttager man ganske vist en stor Forandring. Z den egentlige Middelalder kjender man ikkun smaa Haandvcerkere og smaa Værksteder; men Under Ludvig XV træffer man ikke faa faa store Bedrifter og Værksteder, der beskjeftige Arbejdere i hundredeviis. Imidlertid staae disse store Værksteder i mange væsentlige Retninger meget tilbage for vore Dages Fabriker. Zkke at tale om at Ma- ftiner og Redflaber ere faa og simple i Sammenligning med dem, vi anvende, saa er den hele Ordning af Arbeidet yderst mangelfuld. Man har endnu ikke noget klart Begreb om Arbeidets Deling, og der ødsles derfor i en mærkelig Grad med Arbeidskrcefter, Ruin og Tid. — Betragter man derimod den Deel af Haandværksdriften, som befljeftiger sig med Luxusgjenstande og med nt forsyne be Rige, man man ind- rsmme, at den ikke alene har gjort et uhyre Frermflridt i Aarhundredernes Søb, wen at den endog i mange Meininger kan maale sig med vor Tids Hnandvcerksdrift. Aar for Aar har man forbedret Redstaberne og opstuldet nye, og i flere Haaudvceck, f. Ex. Guldsmedenes, benyttede man i det attende Aarhmldrede næsten de samme Redflaber og Methodcr, som vi benytte i vore Værksteder. Med Redskaberne har ogsaa Haandfcerdigheden Udviklet fig. Alt, hvad der udgaasr fra him Tids Værksteder, kan derfor, for saa vidt det gjælder de R ges Forsyning med Klæder, Smykker og Bohave, firld- komment maale sig med vore Dages Hnandværksfrembringelser i Arbeidets Fiinhed, Kunstfærdighed og Rviagtighed. Man betragte blot nogle af hiin Tids Snedkerarbejder. I Valg og Behaildting af Materialet, i Fiinhed og Omhu i Ud- sprelsen kunne disse prægtige Skabe, Chatoller, Syborde og hvad andet af der: Slags mait har tilbage fra hiin Tid