Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

257 Veien for Reformerne ved at afslpre Misbrugene. Voltaire var Ministerens BeUndrer og Forsvarer. Femten Millioner bleve af betalte paa Gjcelden, og nogle af Finantsbestyrelsens fkandalpseste Manøvrer bleve under- Irykte. Der blev oprettet en Bank med en Kapital af femten Millioner, og Crediten, som var kommen i Vanrygte siden Lams Bankerot, hævede sig paany. Veiene bleve for- bedrede, og paa flere Hovedveje sattes der Postdiligencer i Gang. Flere trykkende Afgifter bleve ophævede, og Korn- handelen og Korntransporten frigjordes indenfor Rigets Grcendser ved Edikt af 13de Septbr. 1774. Den sidstnævnte Foranstaltning var en af Turgots fprste Reformer. Naar man veed, at i Frankrig den ene Provinds endnu var saa strengt aflukket for den anden, at en Inten- dant kUnde lade en Naboprovinds lide Dyrtidens Kvaler, medens hans egen Provinds havde Overflødighed af Korn, skulde man vente, at beiuie Foranstaltning vilde blive mod- tagen med Velvillie. Men netop berme Reform vakte den fyrste Uvillie. Det var nheldigvits et Misvcextaar, og Brpdet blev dyrt. Folket knurrede og Hofmcendene intriguerede. Der dannede sig et Opløb, og Urostifterne, ophidsede af Nød eller underkjobte af' de Fornemme, standsede Korn- vognene, opbrcendte Kornmagazinerne, udplyndrede Bagernes Butiker i Paris og stormede endeligt ud til Versailles, hvor de forskrækkede den svage Konge ved deres Klager og Skrig. Fra dette Dieblik af dalede Turgots Credit. Hoffet, Parlamentet og Geistligheden vare imod ham; MaUrepas tog Parti med. hans Fjender deels af Skinsyge, deels af Svaghed. Kongen selv begyndte at tvivle om sin Minister. Og det store Publicum, som ved, hans Udnævnelse havde hilst ham med EnthUsiasme som deri hæderlige Mand og en Ven af det Gode, vendte sig nu fra „Theoretikern", som det gav Skylden for sin Elendighed. 17