Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

258 Midt i Aaret 1775 begyndte man til Manges For- flrcekkelse at tale om Lavgenes Ophævelse. Z Pressen hævede flere Stemmer sig imod denne Reform, som man spaaede ilde, især nu da den friere Kornhandel og de Onder, man tilskrev den, havde sat Gemytterne i urolig Bevægelse. Stærk som Turgot følte sig i Overbevisningen om sine Planers Reenhed og Hensigtsmæssighed, bekymrede han sig kiln lidet om Hobens Knurren. Jfplge Opfordring af ham Udgav en Dvrighedsperson ved Navn Bigot de Saint Croix en Broschme, som blottede alle Feilene ved dette forældede og tyranniske System. Turgot inblebebe sin Hoved- reform med et Par mindre. Staalpolering, om hvilken flere Lang stredes, blev saaledes gjort til fri Næring. Nor- mandiets Glaspustere vare forpligtede til at levere Parises Glarmestre et vist QvantUm Rudeglas til en forudbestemt Priis; denne Forpligtelse bleve GlaspUsterne lyste fra. Endeligt i Begyndelsen af 1776 Udgik de sex berømte Edicter. I. Landeveishoveriet ophævedes. Omtrent i Midten af det attende AarhUndrede havde man begyndt at benytte Landbefolkningen til Bygningen og Vedligeholdelsen af Ho- vedlandevejene. Intendanten tilsagde vilkaarligt Mennefler, Heste og Vogne og lod dem arbeide flere Dage ad Gangen uden Vederlag. Det var en trykkende Byrde, som Ude- lukkende hvilede paa Bonden og Daglejeren. Jstedetfor dette Hoveri Udskrev Turgot en Skat, der skUlde Udredes af alle Ejendomsbesiddere, der vare ansatte til en vis Skat (l’impot du vingtiéme). IL En Mængde forældede Reglementer vanskeliggjorde Parises Forsyning med Fødemidler. Oprindeligt tilsigtede de at gjøre denne Forsyning lettere, men de vare i Virke- ligheden ligesaa mange Baand paa Kornhandelen og for- dyrede Brødet. De bleve ophævede, og paa samme Ad fritoges Kornet for de meest trykkeilde Afgifter.