Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

259 III. Embederne ved Havnene, Ladepladserne, Hallerne og Torvene, som bleve gjenoprettede efter Lams Bankerot, bestode endnU. De bleve alle nedlagte, og de Afgifter, der ydedes for at lynne vedkommende Embedsmcend, maatte ikke opkræves længere, end indtil disse havde faaet deres Kjsbe- fummer tilbagebetalte. IV. Alle Oldermandsbestillinger og Mesterskaber af- fkaffedes og alle HaandværkslaUg og Broderskaber oplystes, i Paris samme Dag, som Edictet udgik, og i Provindserne, saasnart Zntendanterne havde faaet de enkelte Langs Regn- flaber opgjorte. „Det flal, siger den førfte Paragraph, staae Alle i vor By Paris, af hvad Stand og Stilling de maatte oære, selv Fremmede, som ikke have erhvervet Jndfpdsret, frit for, efter eget Godtbefindende at vælge og drive hvilken- somhelst Handel eller Haandvcerk, ja endog at forene flere saadanne." Nu stulde det være forbi med Kapeller, Sam- menkomster, Svendelaug, Reglementer, Oldermandsbessg og Privilegier. For at etablere sig Udkrcevedes det tun, at Ulan opgav sit Navn, sin Bopcel og sin Haandtering og at man Underordnede sig de almindelige Politibestemmelser. Jstedetfor hele det gamle Maflineri traadte nu i hvert Ovarier en Syndicus med to Assistenter, font valgtes aarligt og som skulde repræsentere alle Ovarierets Haandværkere uden Hen- syn til deres særegne Profession, samt forebringe Politichefen deres Besværinger. Ikkun faa Haandteringer fritoges, nemlig Barber - Parykmagernes, der havde kjsbt deres Be- stillinger af Regjeringen og derfor fsrst skulde have deres Udlæg tilbagebetalt, Apothekernes, Guldsmedenes og endeligt Bogtrykkernes og Boghandlernes, hvilke fire Haandteringer man meente at maatte ordne efter særegne Regler. V. I Poissy var der en Laanebank, oprettet Under PaaflUd af at hjælpe Slagterne til at betale contant for de CreatUrer, de kjsbte. Z Virkeligheden var den bleven en trykkende Byrde paa Qvceghandelen. Den laante fim 17*