Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

J 265 Fremtiden ikke oprettes. — Paris fik som anført 50 Laug, Lyon 41 og de andre Provindsbyer fra 20 til 25. Alle andre Haandteringer skrllde være frie. Det nye System ffulbe holde Middelvejen imellem Col- berts og TUrgots System, imellem Privilegium og fri Con- currence, imellem Reglementer og Frihed; det skulde forene Fordelen i begge Systemer. Z Virkeligheden var det et klodset Compromis imellem to uforsonlige Systemer. Det , var en kummerlig, næsten latterlig Frihed, som holdt de halvtredsinstyve bedste Haandteringer lukkede for den fattige Arbeider og ikkun aabnede ham de fletteste, saadanne som s. Ex. Skoflikkerens eller den omvandrende Marchandisers. De gamle Lang forbleve ophævede, og deres Ejendomme bleve illddragne. Man gav sig ogsaa ifærb med at opgjøre deres Regnskaber og betale deres Gjceld; men hermed blev man endnu ikke færdig under Ludvig XVI. De gamle Misbrug skulde rigtignok uære afskaffede og bleve det tildeels; men Spiren til nye var der, og den vilde nok have Udviklet sig i Aarenes Lpb. Det var saaledes forbudt LaUgene at opkræve 'nogen Skat eller Afgift as Langsmedlemmerne; men da Frankrig deeltog i den ameri- kanfle Uafhængighedskrig, saae Regjeringen sig nydt til at begjcere Penge af Alle, der vilde give dem. Parises 50 Lav g tilbyd Kongen 1,500,000 Livres, og Kongen tillod dem at optage de fornpdne Laan og til dettes Forrentning at forhyre Prisen for Mesterskaber til fra 50 til 200 Livres. Den Udgift, som Zndrrstrien maatte udrede paa Grund af Laugsvcesenet- var ganske vist betydeligt nedsat, men 1786 androg den entmu 4 a 500,000 Livres om Aaret. — Det skulde nu, meente man, vcere forbi med Laugsprocesserne; men allerede to Aar ester behøvedes der en kongelig Ordre for at jevne en Strid imellem de omvandrende og de bosiddende Lappeskræddere. Da Erard havde anlagt sin Pianoforte- fabrik, lagde Luth- og Viftemagerne Beslag paa hans For-