Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

266 retning, og han reddedes fim ved et kongeligt Brev, som satte ham Under Dronningens Beskyttelse. Reformen tilfredsstillede saa godt fom Ingen. Fri- hedens Venner saae i den kun Tilintelgjsrelsen af alle deres Forhaabmnger, og de gamle Mestre vare forbittrede over den Afgift, de skulde svare for at blive optagne i de nye Laug. Haandvcerkerne, som man vilde beskytte, bleve de Fyrste, som gjorde Modstand. De vilde ikke betale, og til- trods for gjentagne Domfældelser, var der endnu, otte Aar efter at Edictet ildkom, Utallige Haandvcerkere baade i Paris og i Provindserne, som holdt sig tilbage og som under Navn af de Forenede vare udelukkede fra baade Langenes For- samlinger og sra deres Værdigheder. Heller ikke de Mestre, som havde fimbet sig befsiede tit at betale, vare synderligt begjcerlige efter de Værdigheder og de Rettigheder, som de nye Laug flulde sikkre dem. Man havde opfordret dem til inden Udlpbet af to Maaneder at affatte og foreslaae Statuier for de nye Laug; men de rørte sig ikke, og 1782 maatte Regjeringen selv forfatte et Reglement for Laugfenes indre Disciplin. Fabrikerne havde samme Skjebne som Laugene. De af Turgot ophævede Tilvirkningsreglementer bleve paatit, satte i Kraft, men efter et nyt Snit. Ogsaa her søgte man for- gjoeves at forsone Colberts og Turgots Ideer. Der var heller ikke megen Mening i at give Reglementer, som f. Ex. med Hensyn til et Stykke Klæde nøjagtigt fastsatte Racckoffets Mængde og Beflaffenhed, Traadenes Antal o. s. v., i at ansætte Znspektprer til at irnderssge det og forsyne det meb Stempler, Uden hvilke det ikke kunde sælges, og saa paa samme Tid tillade enhver Fabrikant efter eget Tykke at væve og sælge Tsier, som flet ikke svarede til Reglementets Be- stemmelser, naar han blot, for at PublicUM ikke flulde blive bedraget, stemplede det som „frit Stof" (etoffe libre), eller at tillade Fabrikanter, som i 60 Aar fra Fader til Spn og