Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

267 med Uafbrudt godt Renomoe havde fabrikeret samme Slags Tsier, selv at paatrykke deres Fabrikat Stempel som „frit Stof", ja selv Regjermgens Znspektionsstempel, Uden at have nødigt at forevise det paa Znspektionscontoret. Af den Be- skaffenhed var Reglementsedictet af 1779, som strax traadte i Kraft. Jnspektionscontorerne bleve gjenoprettede 1780, og i Lsbet af ti Maaneder udkom der 23 vidtløftige Reglementer for Vævningen af lilinede og Uldne Stoffer. Fremmede bleve indbudte til at anlægge Fabriker og bleve opnumtrede ved Skattefrihed. Der blev Udsat Præmier og præget Me- dailler for Grundlæggelsen af nye Handelsetablissementer og Fabriker. De gamle Ideer og de gamle Institutioner kæmpede nu deres sidste Strid med den nye Tids Fordringer. Regje- ringen frygtede enhver Slags Uafhængighed, netop fordi den mærkede, at Tyllerne gled den ud af Hænderne. Især var den bange for den egentlige Arbeider- og Svendebefolkning, og man ssgte paa alle Maader at bringe den under Con- trol. Slagtersvends maatte lade sig fæste et heelt Aar ad Gangen; enhver Sveild skulde have en Skudsmaalsbog; det blev forbudt Svende at bære Stokke og Vaaben, at mødes i Svendelaugsforsamlinger o. s. v. o. s. v. Lige meget hjalp det; Regjeringen blev mere og mere afmægtig. 1789 plyn- drede Arbejderne i to hele Dage en Papirfabrik, uden at Po- litiet kunde forhindre det. Den franste Industri befandt sig i en meget vanskelig Stilling. Sartine havde med Hensyn til Turgot sagt, at det, nt ophæve Mesterskabet, var det famme som at aabne Landet for Englænderne. Det kUnde med fult) saa megen Föie siges om Traktaten til Eden, som ved at nedsætte Tol- den paa Fajance, Zernkram og paa Tpier af Uld og Bom- uld, Udsatte Frankrig for en Concurrence, hvori det ikke kUnde bestaae; dertil stod England altfor hvit, baade hvad Kapital, Værksteder og navnlig hvad Maskinkraft angik.