Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

268 Allerede det fyrste Aar steg Værdien af den engelste Ind- førsel nied 25 Millioner. Frankrig opnaaede klin nogle For- dele med Hensyn til Indførselen af Viin og Brcendeviin i England; men dets Industri blev offret. Zkkun for nogle enkelte LUxusgjemtande, som knn leveredes fra Paris, ned- satte England Tolden; men franste Silketsier f. Ex. vedbleve at Deere forbudte. — Hertil kom endnu, at De Forenede Stater i Nordamerika, som franste Skibe under Krigen havde været ene om at forsyne, efter Freden aabnede deres Havne for andre Magters Skibe, hvorved Frankrig saa at sige ganske mistede dette store Marked. — Det var trange Tider for enhver Slags Nceringsbnlg. Hovedskylden var at syge i Finantsernes slette Tilstand, i Terrays, Calonnes og Briennes ødelæggende Forsøg paa at gjpre Udveie, i Fabrik- reglementerne, i Laugsvcesenet og i de ubetimelige Ind- rømmelser, man gjorde overmægtige Rivaler. Der var Trang til større Frihed. Industrien, som i lang Tid vaklende havde bevæget sig henad den nedarvede Routillevei, stod i Begreb med at kalde Videmskaben til Hjælp. England havde allerede gjort dette Skridt og havde derved uimbet et uhyre Forspring. Frankrig maatte følge Exemplet og fik nu ogsaa sine fyrste Maflinvcerksteder. Argand opfandt de Lamper, der bære hans Navn, og Mont- golfier og Charles opfandt Balonen. Det varede ikke længe, tilden Frankrig ogsaa begyndte at benytte Daiupkraften i sine Fabriker. 1775 havde man paa Savnen seet det fyrste Dampskib bevæge sig frem. Priestley, Scheele og Lavoisier havde ved at skabe Chemien aabnet en heel ny Verden for Industrien; men vilde Frankrig være med, maatte der gjsres den indnstrielle Frihed ftørre Indrømmelser.