Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

269 Kongemagten, som følte ben gamle Samfundsbygning knage under sig uden at have Kræfter til at støtte eller Mod til at ombygge den, maatte tilsidst indrpmme Absolil- tismens Afmagt og tilkalde Stænderne. Adel, Gejstlighed og Borgerstand, saa uenige de vare i andre Punkter, vare enige i at forlange Forandringer i Handelstraktaten med England, Afskaffelse af Zndenrigstold og af alle Slags Bro- og Flodpenge, eensartet Maal og Vægt hele Landet over, Afstaffelsen af Monopoler og Privilegier undtagen for Op- findere og Ophævelsen af Laugsvcesen og Mesterskab. Ikkun Laugene i Troyes holdt fast ved Laugsvæsenet, men alle andre Steder forlangte man dets Ophævelse. Alle Borger- standens Valgcollegier førte samme Sprog; af alle de gamle Institutioner vilde de fim beholde Bestemmelserne om Lære- drengene. Ogsaa hvad Handelen angik, fordrede man ftørre Frihed; man krævede dog tillige Regjeringens kraftige Be- flyttelse, Udfprselsprcemier, Toldbeskyttelse, ja selv fuld- stændigt ZndfsrselsforbUd imod visse Gjenstande. — Hiin mindeværdige Rat den 4de AugUst, da alle de Privilegerede offrede deres Forrettigheder paa Fædrelandets Alter, be- høvedes der derfor kun et Ord af den Deputerede Beaujolais om Laugsvcesenets Reform, for at sætte Laugsvæsenet blandt de Institutioner, som flUlde afskaffes. Side om Side med Livegenflab, Fmd alrettighed er og alle de andre Privilegier. Det var imidlertid fyrst den 15de Februar 1791, at den nedsatte Commission var saa vidt færdig med sine Arbeider, at den krmde forelægge Loven om Lcmgmes Ophævelse. Al- lerede Dagen efter blev Loven vedtagen uden Forhandling. Z sin Indledning motiverer Commissionen Loven omtrent paa samme Maade, som Turgot havde indledet sine sex ©Meter. Hovedbestemmelsen gik Ud paa, at Enhver flnlde kunne vælge hvilken Nceringsvei, han vilde, imod at hceve en Bevilling eller et Patent. Denne Bevilling betaltes med to, to og en halv og tre Sous af hver Livre Himsleie, alt