Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

17 fuldkommen aabne, men nu begyndte de at befæste dem imod Barbarerne, og Materialierne til disse MUre og Fcest- mngsvcerker skaffede de sig ved at nedrive deres Templer og andre Pragtbygninger. Skridt for Skridt gik det til- bage, og i samme Grad, som det gik tilbage, piintes Be- folkningen af Skatter og Udsugelser. Det er ogsaa fra denne Tilbagegangens Tid at de strenge Bestemmelser, som gjorde Haandværkeren til en Slave af Collegiet, strive sig. Saa længe Handel og ZndUstri stode i deres fulde Flor, var der ingen Grund til at lænkebinde de Næringsdrivende, der havde al Grand til at være tilfredse med deres Kaar; men da Tiderne bleve haarde, da Arbeide og Fortjeneste toge af, blev Corporationsbaandet en Lænke, som mange fristedes til at bryde. Det fulgte jo af sig selv, at Collegiet linder disse trange Forhold, da Arbeide og Fortjeneste ofte ganste ophørte, ikke kllnde ernære det samme Antal Arbejdere og Familier som i den blomstrende Tid, da der var fulbt op af begge Dele. Men Keiserne meente, at de kunde holde paa Industrien, naar de Mot holdt paa Arbejderne. Hertil kom eubnu en stedse tiltagende Pengemangel. Det var ikke fom i de lykkelige Tider, da man idelig exploiterede nye Miner og af og til tømte et Metret Folks Skatkammer. Pengene vare altfor faa til at bestride Omsætningen, og jo flottere og Usikkrerv Tiderne bleve, desto mere skjulte de sig. Men der var endnn en særegen Omstændighed, som bidrog til at forøge Elendigheden. Under Republiken ud- deeltes der Jord og Korn til de Fattige, for nt holde Roms. Uhyre Proletariat nogenlunde i godt Lune. Under Keiser- dpnunet uddeelte man Bryd, Flæsk, Kjod, Olie, Klæder og Penge. De nævnte Livsfornpdenheder fik de Fattige enten heelt som Gave, eller for en meget nedsat Betalillg. Hvad Keiserne saaledes gjorde for Roms og Constantinopels fattige Befolkning, efterlignede Provindsernes Statholdere i de 2