Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

286 foac et falskt Syn paa Sagen; thi det er ikke saa ganfle let saaledes at gaae tilbage i Tiden, og i deres Stræben efter at yde Fortiden fuld Retfærdighed og efter at frigjore Hg for alle Nutidens Fordomme, lpbe de stor Fare for med disse Fordomme al bortkaste, hvad der til alle Tider har og skal have Gyldighed. Denne Klasse Forstere vil i Reglen være altfor ülbpielig til at overvurdere Fortiden paa Nu- tidens Bekostning, om ikke af anden Grund, saa af den, at Enhver, som med Inderlighed spger at leve sig ind i andre mere eller mindre fremmede Tider og Forhold, staaer Fare for at forelske sig i dem i samme Grad, font han foler sig hjemme i dem, medens den Verden, han føger at skildre, moaffee skyldes hans egen Indbildningskraft fnldt saa meaet som Virkeligheden. Det fyrste Spprgsmaal, som paatrcenger sig ved Betragt- ningen af ben corporative Ordning, som det middelalderlige SamfUnd antog, da det udgik af Barbariets chaotiske Til- stande, er dette: var denne Ordning et Værk aff Tilfældet eller fremgik den og Udviklede den sig som en NMvendighed af de tilstedeværende Forhold? Man er vist fuldt.- berettiget til at antage det Sidste. Dm var en nchvendig Mring af Samfundets Trang til at organisere sig. For at holde os ttl det Land og det Folk, vi hidtil have havt med at gjøre, beficb Folket i det nuværende Frankrig, endnu længe efter at Indvandringen havde fundet Sted, ikknn af tvende Klasser, nemlig en faatallig Herreklasse, der vel Udelnkkende tilhytte den eller de herskende Folkestammer, og en tallvs Skare livegne Trælle, som Udgjorde det egentlige Folk. Under Folkevandringen var saa godt som ethvert Spor af romersk Cultur og ZndUstri forsvundet, og med dem al Ulighed i Kaar og Stilling. Det egentlige Folk var sunket ned til en Tilstand, hvori Ligheden ganfle vist var fremherskende, men denne Lighed bestod i Lighed i Elendighed og Trældom. Romer og Galler var sunken lige dybt. Paa deres skumle