Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

19 Haandværket i Frankrig under Merovingerne og Carolingerne. 5e germanifle Folkestammer, som paa Folkevandringens Tid havde bosat sig ved Romerrigets Grcendser, ere saa tidt beskrevne, at man ikke har nsdigt at opholde sig herved. Krig og Jagt vare deres Hovedbeskjestigelser, og af Zndllstri eller fredelige Sysler fandtes saa godt som intet Spor. Deres Hjorde og Jagtens Udbytte forsynede dem i Hoved- sagen, med hvad de behøvede af Føde og Klæder. Deres Nabostab med Romerriget og dettes Afmagt havde fristet og vænnet dem Ul idelige rpverfle Indfald i de rige romerske Provindser. Saaledes vare de Folkestammer beskafne, som i det femte AarhUndrede stmnmede ind i det da allerede forarmede Gallien. Z Aaret 406 bryd den fyrste store Strpm ind over Rhinen, brændte og ødelagde Alt og drev i Flæng Mennesker og Hjorde soran sig. Det var Alaner, Vandaler og Svever, der atter fulgtes af Burgund erne, som bleve tilbage, medens de andre droge videre til Spanien. Z Syden trængte Vestgotherne ind og satte sig fast der, medens Frankerne trængte ind i det nordlige Gallien. — Derefter kom Hunnerne Under Attila, som ydelagde Alt imellem Rhinen og Loire. Z mindre end 50 Aar blev særligt det nordlige Gallien tre Gange hjemssgt af disse vilde Horder, som Intet skaanede og som fortærede eller pdelagde, hvad der var at fortære og øbelcegge. Det blev ikke stort bedre i de følgende Aar- hundreder, da Kampen imellem NeUstrien og Austrasien og Saracenernes Indfald lagde Landet yde. Merovtngernes Tid var i det Hele en ligesaa urolig som grusom Tid. 2