Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

20 Krig og Feide gjentog sig Aar ud og Aar ind, og i disse Felder flaanedes hverken Ven eller Fjende. Overall, hvor en saadan vild Krigerhob drog frem, udplyndret)es og yde- lagdes Byerne, asdrcendtes Sæden og bortfortes Mennesker og Dyr. Og det blev ikke meget bedre under Carolingerne; Pipins Krige og Carl den Stores idelige Felttog fortærede Tirsinder efter Tusinder af Landets frie Befolkning. Og saa til Slut Normannernes Indfald og Rigets Sønderlemmelse. Svagt og udtymt som Gallien var, da Barbarernes Indfald begyndte, besad det ingen Modstandskraft, som fimbe byde slige Fjender Trods. Landet havde, ligesom de punge romerste Provindser, været vant til at lade sig forsvare af de romerske Legioner; da disse droge bort, var Landet i Ordets sørgeligste Forstand vcergelsst. De af Befolkrrngen, som ikke dræbtes eller gjordes til Slaver, flygtede til Sko- vene og Bjergene, hvor be skjulte sig. Naar Fjenden saa var vel borte, krybe be atter frem af deres Skjul for at finde deres Hjem nedbroendt, deres Kreaturer bortførte og deres Kornmarker afbrændte eller nedtrmupede. Neppe havde de ester fattig Leilighed indrettet sig paany, før en ny Skare hjemssgte dem og atter drev dem til at syge deres gamle Skjnl. Historien har neppe en forfærdeligere Ddelæggelse at opvise end den, som hjernspgte Gallien under og efter Folke- vandringen. Al Handel og Industri forsvandt fra det under og efter Antoninerne saa blomstrende og rige Land, hvor- til behpvedes ogsaa Handel og Industri under de Forhold, som nu bleve de almindelige. Barbarerne havde kun saare faa Fornødenheder, og med dem sorsynedes de af deres Trælle og Livegne, af hvilke de havde flere end nok; thi saa godt som hele den oprindelige Befolkning uben Hensyn til om den stammede fra Romer eller Galler var nu sunken ned til Livegenflab. Herrerne beeile Landet imellem sig og deres betroede Mænd. De indvaildrede Folk medtoge fra