Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

21 deres tidligere Liv og Hjem en afgjort Modbydelighed for Livet i Byer. De opsloge deres Bolig midt ude paa Landet i uformelige Steenmasser; thi bedre Navn fortjene ikke disse flmnle Borge Uden tilstrækkeligt Lys og Luft. Krigs- og Jagtfcerd var deres eneste Befljestigelse og raa Drikkelag deres eneste Adspredelse. Store Hjorde, navnlig Svine- hjorde, som fandt deres Ophold i de udstrakte Skove, samt Skovens Vildt, hvoraf der var nok, gave dem Fpden. Hvad de behøvede af Klæder og Huusgeraad, og det var kun lidet og simpelt, samt af Vaaben, maatte deres Livegne og Trælle levere dem. Hvor tarveligt og indskrænket det egentlige Agerbrug var, kan man bedst see deraf, at Laudet for største Delen var dækket ined Skov. Fra det niende Aarhundrede har man endnu de Trefjerdedele af et Register over Abbediet Saint-Germain-des-Prés’ Zorder og Indtægter. De Eiendomme, som findes opførte paa dette Register, havde et Jordtilliggende af 221,187 Hektarer og indbefattede 71 Smaagaarde, der kaldtes Hospitier, og 1670 Forpagter- gaarde. De sidstnævnte bestode deels af de egentlige Herre- gaarde, deels af sniaa 'Forpagter- eller Fæstegaarde. Af saadanne store Herregaarde havde Abbediet 24 med et Jord- tilliggende af 204,171 Hektarer, af hvilke de 19 7,750 vare bevoxede med Skov. De smaa Fcestegaardes Tal var 1(546 og havde i Gjenmmsmt et Jordtilliggende af 10—12 Hektarer. Slige vældige Eiendomme vare nu blevne de al- mindelige, og endnu i det niende Aarhnndrede bestod Frank- rigs — thi nu have vi med Frankrig at gjøre — Befolk- ning as Herrer, som leve paa deres Borge, og af Livegne, soln ernære dem med deres Arbewe. Selv i Roms bedste Tid, inden endnu Folket ganske havde forladt Fcedrenes Sced og Skik, medens det endnu