Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

300 som lidt efter lidt havde indsneget sig i Laugene. Hvad der skete paa Haandvcerkslaugenes Omraade, gjentog sig i alle korporationer; overalt spgte man paa Andres Bekost- ning at tilrive sig Fordele og at erhverve sig Rigdom samt at bevare disse Fordele og Rigdomme for Corporationens egne Medlemmer. Havde Kongemagten itide grebet ind, vilde den med Lethed have fimnet gjsre sin Magt gjceldende. At den ikke var saa ganske afmægtig, viste sig oste nok, naar det gjaldt dens egen Fordeel, s. Ex. da Tempel- herrernes Rigdom og Magt fristede den. Ulykken var, at Kongerne havde Fordeel, eller meente at have Fordeel af mange af disse MisbrUg. For hvert Skridt Haandvcerkeren gjorde paa sin Vei nedenfra opad, maatte han betale ikke blot til Langet, men ogsaa til Kronen, og dennes forholds- viis smaa Indtægter og stedse tiltagende Udgifter gjorde den nøjeregnende. Den havde saaledes ingen Grnnd til at modsætte sig Indførelsen s. Ex. nf Mesterstykke; thi jo flere Skranker, der opstilledes, desto flere Overtrædelser: inaatte der ogsaa finde Sted, og Bpderne flyde rigeligt inch, ogsaa i Kongens Kasse. Da Kongerne i en senere Periode tiltoge sig Retten til at udstede Mesterpatenter, oste til Personer, som flet ikke vare oplærte i Hacmdværket, blev ogsaa det en Indtægtskilde for dem, idet Laugene kun havde Valget imellem at optage nye Mestre eller selv at kjsbe diöse Pa- tenter og henlægge dem i Archiv et. Det faae jo nok nd, som om disse kongelige Patenter skulde bryde Lailgs- monopolet, men Hovedhensigten var og blev, at Kongen og kongelige Personer fik en Zndtcegt. Vist er det, at disse Patenter bidroge meget til at tømme Laugskasserne og for- arme LaUgene. Hovedhensigtell med de mange Embeds- mcend, som Kronen i Tidens Lpb ansatte ved Torve, Mar- keder og Havne, var ogsaa at skaffe Kongerne Penge; thi disse Embeder, der tyngede svært paa Jndilstrien og Han- delen i Almindelighed, om end ikke directe paa LaUgene,