Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

299 Vi skulle nu omtale Laugsegoismen i dens udadgaaende Retning, som stod i god Overensstemmelse med den ovenfor beflrevne. Var eller rettere blev Langet en ikke alene streng, men ogsaa en tyrannisk og Uretfærdig Herre over sine egne Medlemmer, saa optraadte det ingenlunde mildere eller for- sonligere overfor andre Laug. Skinsygen imellem LaUg og Lang kjendte ingen Grcendser, og jo nærmere to Laug (tobe hinanden i Beskaffenheden af deres Haandteringer, desto ftørre og bittrere var Skinsygen. De beskyldte hinanden for Indgreb og Overgreb ved enhver mulig Leilighed, og vare altid rede med Klager og Stævninger. Den naturlige Fplge heraf vare idelige Processer, som ofte trak sig for- færdeligt i Længden. Z denne Processernes Langvaricched havde imidlertid Lcmgsvcesenet ingen Skyld; den fulgte simpelthen af en Ufuldkommen Retspleje. De franste Konger og Parlamenterne modarbeidede altfor ofte hinanden. Naar f. Ex. et Laug havde vidst at skaffe sig en kongelig Re- solution, som styltede dets formeentlige Rettigheder, saa kunde rnan være vis paa, at Modstanderne strax gik til Parlamentet med en Klage, og fik da ofte Medhold af dette; men dermed endte Sagen ikke, man tog saa Sagen fra en lidt anden Side og skaffede sig en nr> kongelig Re- solntion, og Modparten gik saa atter til Parlamentet, og dette Spil kUnde man fortsætte i det Uendelige. Det var vel snarere at betegne som en Uendelig Række Processer end som en eneste fortsat Proces. Var Myndigheden slet begrcendset paa de sverste Omraader, den var det faldt saa meget paa de lavere imellem de forskjellige Embedsmcend og Magtudøvere, s. Ex. imellem Kongens Foged og en eller anden Hofembedsmand. Der var saa mange Magthavere i Frarlkrig, at man ofte ikke vidste, til hvilken af dem man fllllde henvende sig. Det Meste af det, som lægges Saugene til Last, hprte ikke oprindeligt med til Laugsordningen, nten var Misbrng,