Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

298 som der i de fleste Laugs Vedtægter var fastsat meget bestemte Regler for Arbeidets Udførelse — f. Ex. naar Talen var om vævede Tsier, for Valget og Mængden af Raastoffet, for Stykkets Længde, Vrede, Vægt og Farvning. Enhver Afvigelse herfra betragtedes som Bedrageri, selv om den var en virkelig Forbedring, og straffedes som saadan. Mange af disse Regler vare saa forældede, at de ikke fulgtes, men ikke desto mindre kunde de dog benyttes til at forfølge enkelte Mestre, som man vilde plage, og de vare udmærket skikkede tll at holde Forbedringer, Opfindelser og fremspirende Talenter nede, medens Slendrian og forældet Routine som det Mageligste førte Herredommet i Lauget. Navnlig spillede i de franske Laug disse Haandvcerksregler en betyd- mngsftlld Rolle, saa længe der var Laug til, og da Colbert i en nyere Tid vilde bringe den franske Industri i Flor, Udviklede han dette Reglementssystem til en mærkelig Yder- lighed. — Bestyrelsen havde ogsaa Laugets Pengesager i sins Hænder, og den benyttede sig heraf paa ten lidet hcederlig Maade, iscer da den i Tidens Lpb blev mcegztig nok til at vise al Control og Kasseeftersyn fra sig. Den forøgede selv stadigt sine Sportler, saa at Stillingen som Bestyrelsesmedlem blev en meget indbringende Post, der ofte berigede Indehaveren. Da Bestyrelsen paa den Maade altid vandt ved en Forsgelse af LaUgets Indtægter, be- tænkte den sig aldrig vaa at forhpie Afgifterne for Laugs- mevlemmerne eller paa at skabe nye Afgifter. Det var ikke nok, at der skulde betales ved en Læredrengs, Svends eller Mesters Optagelse i Sauget; Mestrene selv bleve deelte i Klasser, og for at stige fra en lavere Klasse op i en hoiere maatte der betales klækkelige ©u miner. Kom saa hertil flet og Uordentlig Regnskabsførelse og ofte nok ligefrem bkredclighed, kan man nok forestille sig, at Lailgskasserne bleve forarmede, iscer da de desUden ogsaa fra andre Sider vare Gjenstand for Plyndring.