Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

297 vanskeliggjorde Adgangen til Mesterskab for Svelldene. Svendeprsven blev gjort sværere og sværere, kostbarere og kostbarere; men man lod det ikke blive derved, man lod sig ikke længere nøie med Svendestykke, Svenden skulde nu ovenikjsbet gjpre et Mesterstykke, og hvad Svendestykket ikke havde været svært og kostbart, blev nu Mesterstykket det. Ikkun for Mestersvnner var Adgangen let, og den hele Prpve ofte fim en Farce. Hertil kom, at Afgifterne, som den nye Svend og Mester skulde yde til Sauget og til mange Andre, ogsaa sorsgedes. Man kom snart saa vidt, at man havde let ved at holde enhver fattig Svend ude- lukket fra Mestrenes Kreds. Der var endogsaa Lang, som ifplge deres Laugsartikler ikke maatte lade Andre end Mestersmner blive Mestre. En ligefrem Fplge heraf blev det, at Svendene, som ikke længere havde Fordeel fcelles med Mestrene, skille sig heelt fra dem og dannede en Klasse for sig selv, og nu begyndte Kampen imellem Mestrene og Svendene. Der indtraadte nu ogsaa efterhaanden en ftørre Ulighed imellem Mestrene indbyrdes, og Laugsordningen blev ogsaa for dem udpræget aristokratisk, idet de ældre Mestre efterhaanden berøoebe de yngre al Andeel i Be- styrelsen af Lauget og dets Pengevæsen; den hele Laugs- myndighed var saaledes i Laug, der talte Hundreder af Mestre, lagt i Hænderne paa nogle ganske faa Mestre, der gjerne havde det i deres Magt at supplere Bestyrelsen med deres egne rige Venner. Desto værre maa det siges om denne Bestyrelse, nt den misbrugte sin Magt saa meget, som det vel lod sig giøre. Det paahvilede Bestyrelsen at føre Tilsyn med samtlige Mestres Værksteder og Arbeider, og bette Tilsyn misbrugte den til alle mulige Drillerier og Plagerier, naar den vilde en Mester tillivs. Bedragerier og andre Misligheder, soln Bestyrelsens Mestre selv gjorde sig skyldige i, straffede de hos deres Fjender med Byder og Confiskatiorler. Det faldt Bestyrelsen saa meget lettere.