Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

356 Velvære trænge saa usigeligt Haardt; thi naar Alt kominer til Alt, er Guldfeberen eller Nydelsessygen en usund Til- stand, og instinktsmcessigt syles den ogsaa som en saadan ved den Umaadelige Lede og dræbende Kjedsomhed, hvoraf Alle lide. Opfindsomheden anstrenger sig til det Bderste meb at udfinde nye Adspredelser, nye Moder, kort nye Maader at bruge Penge paa; men forgjceves, Samstlndet er som et sygt Barn, der kræver i det Uendelige for ot vrage Alt, hvad der bydes det. Men physifl Mod er kiln en enkelt Ingrediens i Manddommen; Modet til at taale og bære, Modet til hver Morgen at begynde sin daglige Gjerning forfra, uanseet om den er behagelig; Modet til at have og vedkjende sig en Overbeviisning og Mening, selv om den ikke stemmer med det, som gjcelder for at være Opinion; al den Slags Mod er en ligesaa notwendig Ingrediens af Mand- dommen som det physiske Mod. Siden Talen er om physisk Mod, hvoraf kommer det sig, at Duellen, fom man skulde mene kimde være et brugbart Pirringsmiddel for en blaseret Ungdom, er banlyst? Det er sandelig ikke been christelige Fordummelse af Duellens Ugudelighed, som er Skyld heri. Skulde Grunden Deere den, at det er Parvenuer, fom give Tonen an, og at disse ikke synes om denne ganske vist lidet christelige, men dog fyndige Maade at afgjsre et Mellem- værende paa? Det physifle Mod er i Reglen ikke Parve- nUens Mærke; hans Mod yttrer sig hyppigt i at balancere paa den pderste Rand og Kant af Loven, i at springe over den eller uden om den og i at benytte alle Samfundets svage Sider. Det er de Tilstande, Samfundet stevner henimod, naar det saaledes stiller Capital og Arbeide som frie Agenter over for hinanden. Hvor alle Skranker og Privilegier ere fjernede, der bliver Guldet eneraadigt og Mammon den eneste virkeligt anerkjendte Guddom. Vi ere komne et godt Stykke henad Veien, naar man betænker, hvor kort Tid vi