Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

355 indigneret: „Det var simpelt, tænk Dig, vi fik ikke engang Champagne." Saa var dog det gamle Regimen, en Portion Kinderpulver og en Ditto Riis hver Lsverdag- aften, at foretrække; Børnene bleve da ikke blaseerte deraf. Naar nu en saadan flpielsklcrdt Ungdom, der er opflasket med Champagne, senere fa aer sin væsentligste aandelige Næring af heelt eller halvt uteerlige Selvmordsromaner, saa kan der blive Noget af den. Hvad det Ådre angaaer ere vore Dages unge Herre i Hovedsagen Skrcederens og Frismrens Værk. Han maa fremfor Alt være fashionabel, og dertil hyrer tillige, at han maa røbe den tilstrækkelige Blaseerthed. Selv de Bedre og Forstandigere blandt vore unge Mænd lade sig cujonere til at følge disse Noder og ahne ikke, at enhver Manufakturhandlersvend — om For- ladelse, Commis skulde jeg sige — paa dette Omraade kan giøre ham Rangen stridig. Vore rmge Damer maae ogsaa fremfor Alt vcere klædte efter nyeste Mode — de ere saa heldige at have Parises og andre Hovedstaders vakkre Demi- monde til Forbillede —, dernæst maae de efter Leilighed see spde og nydelige Ud; have de ikke en god Medgift i Udsigt er dette deres eneste Chance i Giftermaalslotteriet, hvor det fornemmeligt kommer an paa at bedaare en rig Elsker, han vcere gammel eller ung, smuk eller styg, god eller ond — man flal forssrges. JEgte Manddom og ægte Qvindelighed! ja, disse Varer ere ikke lette at opdrive i et Samfund, hvor man fremfor Alt maa vogte sig for at vise Varme, Indignation, Harme; hvor Hovedformaalet er ar blive rig for at kunne nyde, og hvor der hm arbeides for hurtigst muligt at blive fri for at arbeite. Naar vi sige, at Manddom ikke er let at opdrive, saa er hermed ingen- lunde meent, at det fattes den mandlige Befolkning paa physist Mod. Vore Dages Soldater flaaes vel ligesaa godt som Fortidens; Krigen bliver et Incitament, en Af- vexling, hvortil vor Tids Mennesker i al deres materielle 23*