Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

354 Fordringerne og Forbruget, og Alle stræbe at Udfolde en ydre Elegance, som er over de Flestes Evne. Det er disse Penge-Parvemier, der give Tonen an i Eet og Alt, men det skal ikke negtes, at mange Familier med nedarvet Rigdom og af hsi og anerkjendt Stilling ere altfor villige til at følge Exemplet. Ogsaa blandt dem er der Mange, som ere blevne fortUmlede af de hpie Indtægter, som de heldige ConjrmctUrer, ikke egen Fortjeneste, have bragt dem. Og Tonen er derefter. Man kande ganske vist for en Menneske- alder siden lidt være fristet til at trække paa Smile- baandet af det, ofte nok fade og usande, Skjynaanderi, som da var i CvUrs og charakteriserede vort SamfUndsliv; men bagved det laa dog en Anerkjendelse af, at det var Aanden, der flulde og bUrde føre Herresædet. Nn stal sandelig Ingen forarges over Sligt; denne Stræben er sporlpst for- smmden. Det, der holder SamfUndet i Bevægelse er for- Uden Guldfeberen, ikke Partivcesenet — det cegte Parti- vcesen, som Udtrykket for virkelige Meninger og -Overbeviis- ninger, kjendes ikke, — men Cliquevcesenet. Det, det gjcelder om herved, er dog tilsidst at komine Guldkalven nærmere. Den virkelige Ungdom og Varme, nma man nu syge blandt de Wldre, de Unge ere gamle og udlevede; er man ikke blaseret, maa man idetmindste give sig Mine deraf. Men desto værre er Blaseerthed og Livslede altfor ofte ægte nok. Og hvorledes kan det vcere ander- ledes! Man gjør en Modedukke af Barnet fra dets spcedeste Alder, og saasnart det kan gane ene, skal det i Selskab og paa Bal. Det er naturligviis Barneselskaber og Børne- baller, men disse Barneselskaber og Børneballer ere aldeles natmtroe Copier af de Voxnes Selskaber og Baller. Man har nu i visse Kredse ogsaa Bprnemiddagsselskaber, hvor der serveres omtrent det samme Antal Retter og Vine som ved de Voxnes Selskaber. Det er derfor ikke saa Uforstaae- ligt, at en Hvalp kan komme hjem fra et Bal og udbryde