Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

378 Urimelighed og dens egen Uforstand hjælper til. Den Tid er forbi, da Manufactrir- eller Galanterihandleren kunde begynde en befleden Handel i en lille Butik, hvor han selv stod tidligt og sildigt ofte uben Medhjælper. Paa et sligt befledent Grundlag opførtes tidligere ofte store og solide Handelshuse. En slig beskeden Begyndelse indrpmmes nu fun smaa Høkere og VcertshUusholdere. Nu skal en- hver af hine Handelsmand begynde i en umaadelig stor Butik, hvoraf der ofte svares en Leie, som overstiger, hvad en Oberst har i Gage. De store Speilglasruder og den straalende Gasbelysning ere ligesaa nødvendige som de j«nkeragtige Handelsbetjente, der indtage Pladsen bag Disken. Principalen maa boe i Forhold dertil, og egentligt Bør han holde Equipage, en Ridehest er ikke tilstrækkelig. Og al den Herlighed skal Publicum betale for. Naa, det bliver vel ikke anderledes; men Enhver kan indsee, at en saadan Handelsforretning ikke er for Smaafolk. Den er forbe- holdt Capitalen eller — Svindelen. — Z Haandvoerksstanden og blandt andre Næringsdrivende iagttages noget Lignende. Dampbrcenderier, Dampmyller og Dampbagerier fortrænge mere og mere de tilsvarende smaa Bedrifter, uden at det dog kan paastaaes, at publicum har vundet derved. De egentlige Haandvcerksmestre ere ligesaa Ugunstigt stillede. Næringsfriheden er ueppe kommen dem til Gode, og der spores i Haandvcerksstanden den samme Tilbpielighed til Oplpsning som alldetsteds. Den middelstore Bedrift, der hsrte den ældre Tid til, deler sig mere og mere i sorholhs- viis faa store og Utallige smaa Bedrifter. Haandvcerks- mesteren staaer næsten hjcelpelps overfor en Svendeklasse, som Laugsbaandets Lysning har gjort Utilladeligt fordrings- fuld og tpileslps. Uagtet Svendelønnen er stegen meget betydeligt, ere Svendene i Reglen saa blottede for Silb- sistensmidler, at de gjerne begynde med et Forflnd af Mesteren, som ikke tør negte dem det, uagtet Erfaringen