Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

377 nogen Maade ere forbedrede i et Forhold, der svarer til den Forbedring, de andre Samfundsklassers Kaar ere undergaaede, saa er den forurettet. Som alt bemærket, skylder den som enhver Anden sig selv, at hævde og bevare sin Plads, Stilling og Indflydelse i SamfUndet, hvad dette nok ogsaa vil minde den om, dersom den ffulbe glemme det. Hverken foroven eller forneden vil man flaae af i sine Fordringer til den. Mandens Lm være sig nok saa ringe, man vil ligefuldt fordre, at han og hans Familie, hvad alt det Ådre angaaer, ikke fordømmer Noget af det, som man mener hyrer til det Passende; gjpr han det, maa han finde sig i, nt man uden videre negter ham den sociale Hensynstagen, der skyldes ham. Man straffer ham, for hvad han ikke har forskyldt. De andre Klassers bedre Kaar og dermed følgende ftørre Overdaadighed og Luxus ville trykke ham som en tung Skat eller Udskrivning, der vil pine ham isamme Grad, som hans oekonomifle Stilling sammenlignelsesviis er forringet. Det er ingenlunde blot eller fortrinsviis de lavere Klasser, som finde en vis Til- fredsstillelse ved at see Embedsstanden og overhovedet de ubemidlede dannede Klasser i smaa Kaar og forpiinte Stillinger. Samfundet er nutildags rigeligt forsynet med en ikke blot velklædt, men endog fornem og elegant Pøbel, som mener at den selv stiger, naar den kan trykke de Ubemidlede dannede Klasser ned og vise sig nedladende over- for dem. Men til den arbeidende Deel af Middelklassen, til Arbejderne maa fornemmelig henregnes den store Skare, som uden privat Formue virker i Handelens og Industriens Tjeneste. Ogsaa denne Klasse trues fra alle Sider, idet Capitalen enten paa enkelte Hænder eller i Skikkelse af Actiecapital syger at Usurpere dens Plads. Den store Handel og den store Bedrift rykker denne Deel af Middel- klassen nærmere og nærmere paa Livet. PMicnms