Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

376 Menneskeværd, og det er vel i Følelsen heraf, at det store PllblicUm nu mere end nogensinde tager en Mand, for hvad han Udgiver sig for. Det er Grunden til, at al Slags Reclame, og der er Uendeligt mange Slags, spiller en saa afgjprende Rolle. Z en saadan Tid blive Alle, der saaledes som Sagførere og Læger under en fri indbyrdes Concurrence skulle leve af deres Arbeide, næsten nydte til at folge Trop, dersom de ikke ville gaae heelt tilgrnnde. Men det bliver derfor ikke mindre mærkeligt eller mindre be- klageligt, at Pilblicum saaledes saa ofte kan lade sig føre bag Lyset og tage det Uægte, det Umodne, det Grpnne, det Nye for ægte Sager. Navnligt spiller dtt Nye og derfor ogsaa de Unge, som jo ere nyere end de Gamle, en afgjprende Rolle i vore Dages Samfund. Denne „sparkende Freidighed", gryn og umoden som den er, srnes ret at tiltale Publicum. Der er ikke saa Faa, som ville bebreide hele denne Deel af Middelklassen, vi her tale om. Mangel pact god Oekonomie og som i denne Mangel ville føge: ©runben til deres fortrykte Stilling. Lønninger, Salairer, Honorarer o. s. v. ere, sige de, jo ikke saa lidet Mere end tidligere; kunde de komme ub af det tidligere, maae de sagtens kunne det nu, naar de iagttage fornuftig Oekonomi. Bebrejdelsen er ubillig. Deres Indtægter ere ganske vist stegne, men ere de stegne paa den ene Side i samme Forhold som Livs- fornsdenhederne ere stegne i Priis, paa den anden Side i samme Forhold, som de andre Samfundsklassers Indtægter ere stegne? Det er meget langt fra at vcere Tilfældet. Man behpver vel ikke at føre noget Bevis for, at f. Ex. Embeds- klassens Indtægter ikke ere stegne i samme Grad som Prisen paa Livsfornpdenhederne; det ligger klart nok for Dagen. Men selv om saa var, selv om der var samme Forslag i dens Indtægter som tidligere, saa er det ikke tilstrækkeligt. Kan det vises, og det kan det, at dens Kaar ikke paa