Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

384 man staaer midt i den. Man har saaledes forseet sig paa Fortidens Misgreb og Forkeertheder, at man ganske overseer det Gode, som den ogsaa havde i Eie, og i sin ophidsede Tilstand lader Revolutionens Kost bortfeie Alt, det Gode med det Slette. RevolUtioner, der som den, vi her have med at gjøre, foretages i Frihedens Navn og til dens Fordeel, have desUden den Eiendommelighed, at de, der foretage dem, i deres begejstrede Tro paa Frihedens Al- magt ere altfor tUbøielige til at antage, at Friheden alene er istand til at bringe Orden i selv det værste Chaos. De kaste derfor Samfundet aldeles Uforberedt ind i den nye og Ukjendte Tingenes Orden, og fyrst for seent indste de, hvad de dog burde have vidst paa Forhaand, at jo ftørre politist og social Frihed et SamfUnd nyder, desto mere lovbundet bsr det være, dersom ikke Friheden skal føre til Tpileslpshed og Tpileslvsheden til Anarchi. Den stprste personlige Frihed forUdscetter en tilsvarende personlig Indskrænkning, at ikke det, som er Frihed foir den Ene, skal blive til Trældom for den anden. Rettiigheder og For- pligtelser maae gaae Side om Side. Rigltignok k»nne de, som saaledes kaste et Samfund hovedkulds ind i en Revolution, Undskylde sig med, at man ikke kan forberede sig til og paa Tilstande, man ikke kjender, men denne Undskyldning er snarere en Fordummelse af al RevolUtion end et Forsvar for dem, der fuldbringe den. Stort bedre er det Forsvar ikke, som stylter sig til den Paastand, at Revolutioner under visse Forhold ere nødvendige. Z Reglen tabes der vist mere ved RevolUtion, end der vindes, ikke mindst af den Grand, at RevolUtion gjerne affyder ny Revolution. Derimod jtulle vi villigt indrpmme, at Skylden for flige omfattende og indgribende RevolUtioner ingenlUnde Ude- lukkende salder paa dem, der i Dieblikket ere dens Ledere og tilsyneladende Ophavsmcmd. I den Slags RevolUtioner