Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

385 er Folkets store Masse medflyldig, enten ved ligefrem Deel- agtighed eller ved flyv og lad Ligegyldighed. Fpr man indlader sig paa at opstille nye Reformforslag, maa man Deere paa det Rene med sig selv om det Væsent- lige ved det Systemskifte, som vi her have med at gjpre. Der er altfor Mange, som i Fjernelsen af alle Stands- Laugs og Corporationsskranker ikkun see en Foranstaltning som saa mange andre, medens den dog i Virkeligheden er den stprste Omvæltning, som f. Ex. vi have undergaaet. Sou- verainitetens Indførelse 1660 var sikkerlig et betydeligt Systemskifte; men ved Siden af, hvad der stete 1849 og 1857, svinder dens Betydning mærkeligt ind. 1660 stiftede Folket Herre; den politiske Magt gik fra .et Aristokrati over i en enevældig Konges Hænder; men man rørte forpvrigt hverken ved Stænder eller LaUg, og Samfundets store Hrmsholdning fik Lov tit at gaae sine vante Bete. Zngen vil irnderkjende Betydningen eller de skjebnesvangre Virk- ninger af, at et politisk Aristokrati pludseligt mistede al sin egentlige Magt og blev til en flet og ret Godseieradel, hvis Berettigelse uden særlige Pligter altid er ligesaa tvivlsom, som dets Stilling er tvetydig, eller af at Folket for Frem- tiden skulde regjeres af kongelige Embedsmcend istedetfor som hidtil af sit Aristokrati. Det var et vældigt Systemskifte, men dog ringe imod det, vi have oplevet. Folkets store Masse offrede intet af sin Frihed, thi den havde ingen, det skiftede kun Herre, og den indbyrdes sociale Ulighed imellem Stand og Stand og den sociale Lighed indenfor Stands- rammerne forblev indtil Videre i det Væsentlige den samme. Havde vi 1849 indflrcenket os, til at lægge dm egentlige politiske Myndighed i Stændernes Hænder, og forvvrigt ladet Stænder vg korporationer bestaae — man kunde jo derfor, gjerne have reformeret begges Organisation — vilde Folkefriheden have vundet, ilden at Ligheden havde tabt; men ved tillige at slpife Stands- og Corporations- 25