Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

407 „Det er et sørgeligt Billede, men det Sørgeligste er, at man ikke er berettiget til at tvivle om dets Sandhed." Saaledes forholder det sig med det bedste Kort, St. Mill havde paa Haanden, hvad det lille Selveierlandbmg angaaer. En paalidelig Undersøgelse vil vistnok afslpre lignende Tilstande overalt, hvor Jorden er stærkt Udstykket, dog med den Forskjel, at Jorden vel sjældent er saa vel dyrket som i Belgien. Hvad der saa ofte bidrager til at holde disse ssrgelige Tilstande tilslsrede, er den Omstændighed, at de ftscale Indtægter, det vil sige Statens Indtægter, kunne være meget store ved Siden af en saadan Elendighed, ofte endog ftørre end i Lande, hvis Arbejderbefolkning er langt bedre stillet. Det følger as sig selv, at en Befolkning, som er for fattig til selv at nyde og benytte sine bedste Frembringelser og derfor maa scelge dem tit Udlandet og derfra igjen indfyre billigere Ting, vil give Fiscus en større Indtægt, end den Befolkning der ikkeridsprer sine gode Sager, fpr den har forsynet sig selv, og hvis hele Jndfprsel ind- flrcenker sig tit nogle saa Luxusgjenstande, som man kan afsee, naar det kniber. Skulde s. Ex. vorArbeiderbefolkning blive saa forarmet, og en Deel af den er stærkt paa Ver hertil, at den flet ikke kunde nyde Kjsd, Flcefl, Srnpr, ZEg, Fidt eller Hvede, heller ikke havde Raad til at bære Uldne Klæder eller Lcebersodtpi, hvorledes vilde saa ikke baade vor Udførsel og Zndsprsel stige? Hvilke Qvantiteter af vore bedste Agerbrugsgjenstande kunde vi da ikke ubføre, og hvilke Masser as Kaffe, The, Slikker, Cicorie, Bomuldsvarer o.s.v. maatte vi saa ikke indfyre? Man har allerede begyndt at forberede os — o: ogsaa Middelstanden — paa, at vi for Fremtiden maa lære at betragte Smyr, der nu er blevet saa kostbart,, som en LUxUsgjenstand og erstatte det med Fidt eller Olie. Og paa salllme Tid tale Vedkommende, som om vi aldrig før nu havde smagt godt Smsr her i Landet, og nu ikke kunde faae andet end fiint ©mør. De,