Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

408 der have sat Prns paa godt ©mør, om ikke just Smør af sød Fløde, have altid fimnet faae det; der skillde idetmindste meget forvænte Ganer til at vrage vort friste Græssmør og vort eget saa vel som det holsteenske Evresmpr. At det ikke egnede sig til at fyres til Indien eller China, er en heel anden Sag. Og hvad slet Smør angaaer, da kan man paa et hvilketsomhelst Kjvbstadtorv finde det fulbt saa ilde- smagende som nogensinde tidligere; men Prisen er rigtignok stegen til det Tre-Fiirdobbelte af hvad det tidligere kostede hvad dog neppe gjør det mere velsmagende. Z mange Fa- milier, ogsaa udenfor Arbeidsklassen, er nu Kjsdet for længe siden blevet en Lnxns, som erstattes af Smør og Bryd; stal man nu ogsaa afholde sig fra ©mør — ZEg ere nutil- dags altfor dyre for Smaafolk —, hvad faae vi saa Lov til at beholde? Osten flal nu ogsaa gjsres til en Luxusartikel, for at det Udenlandske Marked ikke stal vrage det. Mon det ikke skulde være at binde Munden paa Oxen, der tærsker? Et Folk maa, som ovenfor bemærket, fremfor Alt vogte sig for at indskrænke sine Fordringer altfor meget; thi hvor man har indflrcenket sig til det mindst Mulige, der hænger altid et Damoklessvcerd over Hovedet paa det hele Folk. Danmark er i Sandhed rigt nok til at Landets Børn med Maade kunne nyde godt af Landets Frembringelser, naar ikke alle Fordelene jluffe forbeholdes enkelte faatallige Sam- fundsklasser. Frenlfor Alt maae vi ikke vente med at gjøre Indsigelser, indtil Fiscus beklager sig over Indtægtstab. Hvorom Alting er, der er endnu altfor Mange, som troe ikke alene paa Selveiertheorien, men fuldt saa meget paa den lille Selveierhimsmands idylliske Lyksalighed. Nok saa Mange ere vel de, som ikke troe paa nogen af Delene, men ligefuldt agitere for begge Dele. Alle synes de at lakke Dinene for Umuligheden af at bevare Selveiendom i Længden. Z Kampen med Leie- eller Forpagtningssystemet vil Selveiersystemet ikke funtie holde sig. Om selve Fæste-