Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

466 deres Jndkjob altid syge efter de billigste Varer, vil der altid være gode Udsigter for Udpgtigheden og Upaalidelig- heden. Skal nu denne store Masse altid gives til Priis for Charlataner og Bedragere? Der gives desirden visse Tids- forhold, hvorunder man er tilboielig til at oversee Mangelen pan tilstrækkelig Dygtighed og Paalidelighed, det er nemlig i de saakaldte gode Tider, da en altfor forceret Speculation driver Samfundet altfor raskt fremad. I saadanne Tider mener man, at man ikke maa uære altfor nøjeregnende med Arbejdets Godhed, og man tager derfor tillakke meb de allerslelteste Arbeidere. Var det nu saa stor en Ulykke, om Mangel paa Arbeidere tvang Spemlationen til at gaae lidt mere vaersomt tilværks, om SpecUlationen blev nydt til at bremse itibe? Man kan paa Forhaand være overbeviist om, at ncrar Speculationen saaledes maa ti)c til Arbeidere, som ellers vrages, er den allerede paa Asveie. Det er heller ikke vor Mening, at det nliddelalderlige Svendemonopol skulde gjennemfvres i hele sin Skarphed. Den Haalldværker, der har affinitet sin Læretid med en Svendeprsve, skulde det staae frit for at arbeite som Svend i et hvilkensomhelst Haandvcerk, han maatte vælge. Men hvilken Garanti har man saa for for- svarligt Arbeide? Vistnok en fulbfommett tilstrækkelig Garanti. Den, der engang har lært Noget tilgavns, den der i sin Læretid har leet, hvad Flid, Stadighed og Orden kan Udrette, vil i Reglen for sit hele Liv blive en Mod- stander og Foragter af alt Sjudfleri og al Uorden, og han vil neppe uden væsentlige Grunde eller uden at have erhvervet sig den fornødile Indsigt opgive een Haalldtering for en anden. Det er nemlig den største Velsignelse ved en velanvendt Læretid — af hvad Stand og Stilling saa Lærlingen er — at den giver ham et Hold for hele Livet, som ikke lader sig erstatte af noget Andet. Den Begmr- stigelse, som Næringslovens § 16 yder, barde uære for-