Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

486 til det, be kjpbte; thi i Butikken gav man ikke Embalage til Varerne. — Hvem vilde s. Ex. tabe ved, at det ved Lov blev befalet, at alle Butiker, skulde vcere lukkede Kl. 6 Eftermiddag? Samfundet vilde derved spare adskillige Millioner, ja, netop Millioner. Man kunde jo for Arbeids- klassens Skyld tillade Alle, som handle med Fødemidler, at have aabent een eller to Timer længere. Og hvem vilde tabe ved, at ingen Falbyder i noget Blad samme Dag maatte kræve niere Plads end til tre eller fire Linier i Petit? Zo, herved vilde unegtelig Bladene tabe. Der er selvfølgelig Ingen, som troer paa Muligheden af at gjennemspre slige Reformer, idetmindste ikke for Tiden. Samfundet maa løbe sin Line Ud, inden det tærer at skjelne imellem Skin og Virkelighed, saa vel som imellem ødselhed og nødvendig Udgift. Det er ikke ti! at undre sig over, at en Tid, der som vor sætter sit Hovedformaal i den størst mutige Production med det mindst mulige Pengeudlæg, uden just at vcere meget nøjeregnende med, hvad denne Production koster Sainfundet i andre fuldt saa væsentlige Retninger og For- hold, ikke holder af at hyre Fabri kd riften, den store Bedrift lastet. Man er gaaet til Bderligheder i at lovprise den, men man er sandelig ogsaa gaaet til yderligheder i at forbømme den. Ganske vist fortjente Fabrikkerne mange Steder til en Tid ben onde Omtale, be vare Gjenstand for paa Grund af de slette, ustmde Localer og den Misbrug af den menneflelige Arbejdskraft, de gjorde sig skyldige i; men nu, da saa godt som alle Regjeringer ere Henne enige om at