Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
502 VIII. De fsrfte Livsfornsdenheder. Medens altfor Mange gjerne ville have Brcendeviin betragtet som en Rsdvendighedsartikel og derfor holde en beflyttende Haand over den, er Tilberedningen af og Handelen med de virkelige Rpdvendighedsartikler saa at sige uden nogen virkelig Control. Der er ikke Noget, der kan undskylde den Ligegyldighed, hvormed man seer paa, at Tusinder efter Tusinder pdelcegges ved Brændeviinsdrik; men ligesaa lidt lader det sig Undskylde, at Folkets aller- nsdvendigste Næringsmidler kimne være Gjenstand for alle mulige Forfalskninger og Bedragerier, Uden at det Offentlige finder sig befsiet til at stride ind paa en Maade, som mere eller mindre umuliggjvr slige Forfalskninger og Bedragerier. Hverken Individ eller Folk har Krav paa at opfydes meb Lækkerier, men den Ene, sorn den Anden har et billigt Krav paa, at den Kost, der bydes ham, er snild og uforfalsket. Lad os begynde med hvad der næst Lilften, vi md- aande, er den fyrste og vigtigste af alle vore daglige For- nødenheder, nemlig Drikkevandet. Uagtet Cholera, typhöse peebre og en heel Skare andre Sygdomme give os den ene alvorligere Paamindelse efter den anden og klart nok vise os, hvilken dræbende og SUndheden Undergravende Indflydelse flet Drikkevand har, synes Samstlndet i sin Heelhed ikke at ville lade sig paavirke heraf, men overlader ganske trøstigt til det private eller communale Initiativ og Godtbefindende, om en ftørre eller mindre Byes, en Gaards eller et Hirses Befolkning vedblivende skal Udsættes for den Fare, som Nydelsen af slet Drikkevand saa sikkert medfører. Det ftaaer jo enhver Coinmane frit for, om den vil have en Snndheds- vedtægt eller et, og man har Exempler paa, at Commnner have vægret sig ved at modtage en fanban, forbi den forbyd