Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

508 Det er langtfra heldigt, at Mark- eller Fabrikarbeiderens Hilftru, istedetfor at passe Bsrn og Hjem, stal være nydt til at deeltage fra Morgen til Aften i Mandens Gjerning Ude af Hilset. Saaledes som vore Samfundsforhold nu engang have Udviklet sig, er Konens Fortjeneste ved Arbeide^ ubeiifor Huset i mange Tilfælde bleven ligesaa nødvendig som Mandens, dersom ellers Indtægterne skulle slaae til. Det Uheldige i dette Forhold vilde syles endnu mere, dersom Konen i alle Tilfælde kunde fylde sin Plads i Hjemmet som HllstrU og Moder; men i de fleste Tilfælde kan hun det ikke. Pigebarnet, der som lille Tss allerede begynder sin Virksomhed i Fabrikken og fortsætter hermed, indtil hün en smuk Dag gifter sig med en Fabrikarbeider, medbringer til sit nye Hjem ikke de tarveligste Begreber om, hvad der kræves as hende som Hriusmoder, og hendes Plads i Hjemmet kan derfor erstattes af enhver ung Pige, som kan agere Barnepige. Manden vil derfor snarere savne hendes Fortjeneste i Fabrikken end hendes Virksomhed i Hjemmet. Det er ikke bedre fat med Indsidderens Datter, der tilbringer fin Barndom og fyrste Ungdom med at slæbe paa et Barn eller med ar vogte Gæs for derefter at avancere til Malkepige. Naar hun saa som Kone faner sit eget Hjem, savner hun alle de Færdigheder, der her udkræves af hende. Z een Retning har man dog begyndt at raade Bod herpaa, nemlig ved at oprette Haandgjerningsskoler, og det er at ønske at man vil fortsætte hermed og bringe det beriil, at intet Pigebarn forlader Skolen uden at medbringe en virkelig Færdighed i at bruge sin Naal til almindelig Syning. Men herved er ikke Alt gjort. Skal Daglejerens Huusholdning syres med den fornødne Oeconomi, er det ligesaa nødvendigt, at Koilen har noget Begreb om Mad- lavning. Det er kim en meget ringe Deel af Almuens Pigebørn, som ved at tjene i de bedre stillede Familier saaer Lejlighed til at lære Madlavning, og navnlig den