Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
T ! 509 Deel af Kogekunsten, som meest kommer Fattigmand til Gode, lærer saa at sige Ingen. Vor Almue forstaaer mindre, end de fleste andre Landes Almue, at føre en billig Himsholdning. Af mange Ting, som vi kassere, laver man O i Udlandet velsmagende Retter. Overalt her i Landet, navnlig i Provindserne, kan man see Kalvebeen og andre Dele af vore SlagtecreatUrer bortflengte som Affald, hvilke man i Udlandet altid benytter med stor Fordeel. Naar ( man undtager vore almindelige Kaalarter, vrager vor Al- mue de fleste Grpnsager som værdiløse. — Vi underkjende ingenlunde den almindelige Skoleundervisning, men man maa ikke glemme, at for Arbejdsmanden er det fuldt saa væsentligt, at hans Hustru for en billig Priis kan lave ham en ordentlig Ret varm Mad, som at him kan Geograph: og Historie. De- kan være vanskeligt nok at bibringe vor Almues Pigebprn denne Deel as en ordentlig Hrmsmoders Dygtighed, men da det er fuldt saa vigtigt at unge Piger uddannes i denne Retning, som at de lcere at lcese og sye, maa Samfundet ikke skye de Anstrengelser og Offre, der i , saa Henseende maatte fordres af det. Har en Almue først tilegnet sig den Slags Færdigheder og Indsigter, slipper den dem ikke saa let igjen, men forplanter dem videre fra Slægt til Slægt. Det, det gjælder om, er at bibringe den de fyrste Grundbegreber. Den ældre Slægt, som levede paa en Tid, da man her i Landet ikke tog det saa nøie med Kjyd, Flæsk, ©mør, Fidt o. s. v., stillede navnlig, hvad Almuen angik, ikke store Fordringer til Kogekimsten, som i de Samftmdslag, hvorom her nærmest er Tale, fyrst faner Betydning, naar man maa tage meget sparsomt til hine Næringsmidler, fordi de ere blevne saa kostbare.