Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

510 X. Slutningsord. Hvad enten nu det gamle Samfunds Oplssning var npdvendig og.saaledes fulbt berettiget og betimelig, eller den var unødvendig og derfor Uberettiget og Ubetimelig, den er nu en Gang fUldbragt, og hvad saaledes er lagt til Hvile, »il aldrig reise sig mere i samme Skikkelse, om enb Et og Andet kan komme frem igjen under en maaflee bedre og nyere Forne. Det gamle Samfund, er som sagt, gaaet til Hvile, om det end i mange Tider vil vedblive at udøve en betydelig Indflydelse paa al vor Gjsren og Laden. Vor nærmeste Opgave bliver det nu, at giøre det Bedste Ud af de nye Tilstande, som vi have kaldt til Live ved saa brat at bryde med Fortiden. Der er enbnu ikke forløbet fulde tyve Aar, siden vi gjorde det store Spring, og uagtet tyve Aar ere et meget kort Tidsrnm i Folkenes Liv, saa have vi dog brugt disse saa Aar saaledes, at den Retning, Samfundet har taget, er kjendelig nok. Det gamle Samfunds stænderske og corporative ©nipper oplyse sig overalt, og oplyse sig overalt paa samme Maade, nemlig i de Store og de Smaa, i de Mægtige og de Svage, saaledes ot overalt Formuen bliver den af- gjprende, eller rettere den eneste Delingsgrund. De smaa og middelstore Formuer forsvinde mere og mere til Fordeel for de store Formuer, og med hine forsvinde ogsaa selv- følgelig Middelklasserne, som efterhaanden ville vige Pladsen for en sorholdsviis meget saatallig Rigmandsklasse og et uhyre Proletariat. En Udvikling i denne Retning er næppe til Held for noget Samfund, eller rettere sagt, en saadan Udvikling vil ende med at sdelcegge Samfundet.