Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

511 Grunden til, at Udviklingen i saa faa Aar er gaaet saa forbausende raskt for sig, at vi allerede nu kunne bømme om den Retning, SamfUndet er ifcerd med at tage, er simpelthen den, at vi ikke have indseet Nødvendigheden af, at de aldeles nye Tilstande, som dette nhyce Systemskifte maatte fremkalde og tildeels allerede har fremkaldt, maatte kræve mange nye regillatorifle Love. Uden saadanne Love, maatte en saa ubunden Næringsfrihed, som den vi fik deels ved Næringsloven af 1857 og maaskee end nu mere ved Godssprcengningen, føre til, at Samfundet tog en eensidig industriel Retning med Pengemagten til eneste Regulator og med en fordærvelig Tilsidesættelse af de mange høiere Samfundskrav. Man glemmer reent, at Industrien er til for Scnnfnndets Skyld og ikke Samfundet for Jndnstriens Skyld, og man gjør SamfUndet ti! en eneste stor Fabrik, hvis Opgave er den størst mulige ProdUction med det mindst mulige Udlæg. Til en Tid kan det Under dette System tilsyneladende gaae Uhyre stærkt frem, da navnlig i industriel Retning, men en saa eensidig Udvikling vil i Længden ødelægge Samfundet og da fornemmelig ogsaa standse dets materielle Udvikling. Skulle vi ikke komme saa langt frem ad denne Vei, at al Tilbagegang bliver umulig, maae vi støttende og be- skyttende holde Haanden over vore Middelklasser. Fyrst og fremmest gjcelder det om at beflytte vor Jord og med den Gaardmandsklassen, der bør være Middelstandens væsentligste Bærer, ogsaa i Indsigt og Dygtighed; den bør beskyttes ikke mindst imod sig selv, og den vil da sikkert nok ogsaa illdtage den Plads, der tilkommer ben, naar den faaer Tid til at finde sig tilrette i de nye Forhold og i sine nye Pligter. I Kjsbstcederne er det de næringsdrivende Middel- klasser, navnlig da Haandvcerksklassen, som maae lystes iveiret, ikke ved at fljenke dem Forrettigheder, men ved at paalægge dem Pligter og gjsre dem ansvarlige ligeoverfor