Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

512 dem selv og for Samfundet. Med Middelklasserne stige ogsaa de lavere Klasser i Velvære og Indsigt, og man maa fremfor Alt ikke troe, at man kan udrette Noget, der har blivende Værd for den store Arbejderklasse, uden at be- skytte og beskjerme Middelklasserne. Forsvinde disse eller formindskes de i en mærkelig Grad, mister den menige Arbejderklasse ogsaa alt Haab om at skaffe sine dygtige Kræfter et tilfredsstillende Afløb, og den synker da ned til at være Proletariat i Ordets værste Betydning, en Klasse, hvis sociale Ryggeslyshed gjsr den hjælpelps. Men ftal man have mindste Haab om at lyse den Opgave, som her sceties Samfundet, maa man sandelig ikke begynde med at nedtrykke den høiere, den dannede Middelklasse, uden hvis Indsigt og Dygtighed vi aldrig komme ub over alle de Uhyre Vanskeligheder, og allermindst maa man bersve Samfundsmagtens udøvende Repræsentanter, Embedsstanden, det mindste Gran af den Betydning og Anseelse, der til- kommer den. Aldrig er en dygtig og nidkjær Embedsstand af større Vigtighed og Betydning, end naar et SamfUnd er ifcerd med at foretage jan vældige Reformer, som de, der her er Tale om. Men skal det overhovedet lykkes os, at komme godt igjennem denne Overgangstid og at grundlægge det nye Samfund paa en forstandig Maade, maae vi ikke skpe de Offre baade af Arbeide og Penge, som hertil ildkrceves. Vi maae begynde med den opvoxende Slægt, med Børnenes og Ungdommens Opdragelse og Oplærelse igjennem alle Klasser og ikke troe, nt vi have affundet os med vore Pligter ved at have det bestemte Antal Elementairskoler, men hUfle paa, at ben fjorten-fewtenaarige Dreng, der for- lader Skolen, endnU klin er Dreng og trænger til Vejledning og Beskyttelse imod mange haarde Fristelser og Farer. Paa dette Omraade alene er der Uhyre Meget at gjsre, men der er for Resten ikke et eneste Omraade, paa hvilket der