Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

513 ikke er Uendeligt Meget at omordne og forbedre. Der vil kræves mange Penge hertil, ganske sikkert, ineti ikke en Skilling, som ikke i Tiden vil bringe gode Renter. Der vil ogsaa kræves en anden Slags Offre, nemlig visse Ind- skrænkninger i den personlige Selvbestemmelsesret, men ikke en eneste, som ikke tilstræber Almeenvellet, og det mane vi vel allerede havs tævt, at skal Friheden ikke offres paa Frihedens Alter, kræverden mange personlige Indskrænkninger; thi ellers bliver Friheden eensbetydende med Tsileslsshed. Meget af det, som det bliver nødvendigt at gjennemfsre, er, vil man indvende, aldrig forspgt af noget andet Folk, og det vil jo vistnok skræmme Mange; men det bør det ikke. Deels befinde de fleste mltiverede Folk sig for Tiden i samme Overgangsperiode som vi, og kUnne alene af den Grund ikke tjene til Mønstre, deels og fornemmelig bør ethvert Individ — ogsaa Folkeindividet — der gjsr Krav paa at besidde virkelig Individualitet, dømme og vælge for sig selv i Alt, hvad der angaaer dets eget Vee og Vel. Det xer jo da ikke saa forskrækkeligt at ocere fyrste Mand paa den rette Vei, idetmindste paa den Bei, man anseer sor den rette. Vi ere jo vel ikke uoge.t stort Folk; men vi ere da store nok til i vore egne indre Anliggender at gane vor egen Vei, og glemme vi aldrig at tage den rette Vejviser med paa Veien, vil den nok fyre til et godt Maal. Lad os engang forsøge at gaae vor egen Vei, vi have altfor ofte til liden Baade for os sekv løbet i Hælene paa Andre. Vi have et umaadeligt Arbeide for os, men vi have ogsaa blandt Hsie og Lave mange ikke blot gode, men ogsaa udmærkede Kræfter at arbeide med, naar vi ærligt ville bruge dem. Her bør fremfor Alt ikke være Tale om at omstyrte et Samfund ved at nivellere og udjevne Alt, men om at opbygge det. Vi maae ikke begynde med at forfølge og sordsmme enten den velerhvervede eller arvede Formue 33